Rød pesto

Pesto med soltørrede tomater
Lav din egen pesto! Det er nemt og det smager 1000 million gange bedre end de købte….. og så er det også billigere! Men hvis du køber færdiglavet pesto – husk at holde øje med ingredienserne bagpå – køb den uden parmasan. Jeg kan anbefale den i kvickly der hedder “Økologisk pesto” og indeholder: soltørrede tomater, mandler, hvidløg, salt, basilikum – mmmmh ❤
Min hjemmelavede rød pesto opskrift er stærkt inspireret af denne.

DSC_0516INGREDIENSER:

  • Økologisk Mandler (150 g. – de små poser)
  • Økologiske græskarkerner (1 håndfuld) * kan undlades, men smager godt
  • Soltørrede tomater, 1-2 pakker (Jeg køber poser med soltørrede tomater i Rema1000 for 11 kr.)
  • Økologisk olivenolie (slat i indtil pestoen har den konsistens du kan lide)
  • Lidt havsalt eller Himalaya
  • Økologisk hvidløg, 2-6 fede (smag og behag)
  • Evt. lidt cayenne peber

Evt. frisk basilikum, persille, korriander eller andet godt

FREMGANGSMÅDE:
Blend mandler og græskarkerner ved enten at bruge en blender, stavblender eller food processor. Hvis du har frisk basilikum, persille, korriander, eller andet godt – tilføj det. Tilføj så de soltørrede tomater og hæld olivenolien i undervejs.
Din pesto er færdig når du er tilfreds med konsistensen 🙂

Her er lidt billeder af processen:
DSC_0882 DSC_0884 DSC_0885 DSC_0887   DSC_0574DSC_0893
DSC_0890 DSC_0894

DSC_07071493268_10152336321084445_1105941837_n
Denne pesto smager helt fantastisk i en sandwich med f.eks. lækre hjemmebagte speltboller
DSC_0912 ….eller som pålæg på knækbrød

Oliven spread

IMG_6118
 Jeg brugte:
1 dl cashew nødder
1/2 dl græskarkerner
1/2 dl  sesamfrø
BLENDEDE DETTE og tilføjede derefter:
1/2 olivenolie
1 stort glas grønne oliven (eller dem du kan lide!) – 680 g
2 fed hvidløg fintrevet eller presset
Frisk hakket chilli – hvis du er til den slags

Jeg blendede det hele indtil det havde ‘smør på brødet’ konsistens.
IMG_6119
Opbevar oliven spreaden i glas med låg på, i køleskabet
IMG_6120
Der var næsten nok spread til at fylde to store glas

Økologi og dyrevelfærd

Kan jeg ikke bare spise økologisk kød?
Mange tænker, at økologisk kød kommer fra dyr, der lever gode liv og dør en smertefri død. Men der er langt fra det idylliske billede af dyr på marken til virkelighedens intense produktion. Faktisk er forskellen på konventionelt og økologisk landbrug ikke særlig store.

Snapseed
Men økologsik mælk, æg og kød koster jo mere, så det må jo være bedre?
Lad dig endelig ikke narre af de høje priser på økologiske æg, for at tage et konkret eksempel. Landmanden får ikke de ekstra penge, som du giver for økologi. “Faktisk er det butikkerne og pakkerierne, der tjener mest på øko-bevidste kunders velvilje. Det koster nemlig kun 50 øre mere pr. styk for økologisk æg frem for konventionelle” (Politikken, 2009).
“En fersk burkylling koster omkring 40 kroner, mens en øko-kylling fra Rose Poultry koster 135 kroner. En forskel på 95 kroner. Men landmanden får kun omkring 25 kroner ekstra for sin økologiske kylling. Ifølge Landscenteret Fjerkræ, der er en del af Dansk Landbrugsrådgivning, er ’noteringen’ – markedsprisen for kyllinger – i øjeblikket 5,15 kroner for et kilo burkylling mod 19 kroner pr. kilo for en øko-kylling. Den økologiske kylling ender med at blive så meget dyrere, blandt andet fordi den er 63 dage gammel, når den slagtes. Burkyllinger er slagtemodne på blot 35 dage (40, nu). Omkostninger til øko-foderet bliver mere end dobbelt så højt” (Politikken, 2009)

Når det kan gøres kærligt, hvorfor så ikke gøre dette? Hvis du vil have æg…så få dig nogle høns, lev med dem, pas godt på dem, elsk dem, og put ikke en økse i halsen på dem. Respekter dem, og deres liv. Hvis du ikke har mulighed for at have høns – så begynd, i stedet for at spise æg hver uge, at undre dig over hvorfor du så i alverden kan få æg, ligesom de andre evt.1,9 millioner mennesker i samme by som dig, som heller ikke kan have høns, og også gerne vil have æg hver uge. For her sker der en kvantitativ tilgang til at fremskaffe jer de mange æg, det nu kræver, for at tilfredsstille jer som kunder. Det er dér, det i mine øjne falder fuldstændig fra hinanden, for jeg mener ikke at dyr bør behandles som produkter, hvor de ses på som penge produktion – men som levende væsner der som alle ønsker et godt liv.

Det sker altså langt fra på en romantisk måde, når vi vælger at købe os til animalske produkter – fremfor hvis man selv havde høns, man fik æg fra. Så vi kan gøre dyrene og miljøet den tjeneste at overveje vores forbrug og behov, og tilpasse os, så lidelser og miljøbelastninger formindskes – i stedet for at støtte dette.

Her ser du et billede af en gris blive kastreret uden bedøvelse……det gør ondt! Som du kan se sker dette både i konventionel og økologisk landbrug. Grisene spændes ofte fast mens dette udføres, hvor de spræller så meget de nu kan og skriger enormt højt, pga. smerte. Der tages her hensyn til arbejderne, som ofte har høreværn på når dette udføres pga. den høje lyd grisene frigiver ved smerten, vi mennesker påfører dem i landbruget.
inddafadsfex
Selvom dyrene overlever industrilandbrugene og transportene, bliver de alle slagtet i sidste ende – uanset om de er opdrættede i dyrefabrikker eller som fritgående dyr. Her er et billede der illustrerer godt, at selvom selve døden er hurtig, så er det bestemt ikke behageligt. Dyrene ved allerede hvad der skal ske, og bliver tvunget til at gå deres død i møde, i slagterhuse med ensrettede veje mod døden, som det eneste endestop. Alle med vel fungerende øjne, vil kunne genkende frygten i dyrenes øjne, og lyde i et slagterhus – besøg et hvis du er i tvivl.
imadafadfdges
Den hårdhændede behandling på industrilandbrugene, under transport og på slagerietr, skader mange dyr. F.eks. slagtes ca. 22 mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. får sygdomsbemærkninger på slagteriet.
Dyreetisk råd bemærker at “ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jvnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed.” Der er betydelig diskussion om hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse. Det er muligt, at stødet blot er en “voldsom smertefuld oplevelse”.
19
Danske dyrelægers fragtidskrift beskriver at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk “…idet nogle af dyrene kan passere forbi uden at være ordenligt stukket, således at de ikke afbløder og dør, men vågner op inden de nedsænkes i skolde-karret”. Således bliver dyr kogt levende.

Det tager 25 minutter at gøre en levende tyr til bøffer i det moderne slagteri, hvor Ramon Moreno arbejder. Kvæget skulle være dødt, når det kommer til Moreno. Men alt for ofte er det levende. “De blinker. De laver lyde”, siger han stille. “Hovedet bevæger sig, øjnene er åbne og kigger rundt.”
Alligevel skærer Moreno, på dårlige dage, i dusinvis af dyr som når frem til hans arbejdsstation, mens de tydeligvis er i live, fortæller han: “Nogle overlever så længe, at de når til haleskæreren, maveudriveren, hudaftageren…”
“De dør” siger Moreno, “Stykke for stykke”.
0

Mange stopper i landbruget, fordi de ikke kan holde dyrenes forhold ud. Her taler to tidligere arbejdere i landbruget ud:
“Jeg har set en so, der havde jokket på en smågris. Den lille gris havde åbent benbrud. Den var kold og bange, og heller ikke der blev den behandlet humant. Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet på dem, og DET foregår alle steder. Dyrene får ikke lov til at være dyr. De fungerer nærmest som en slags fødemaskine for bønderne. Jeg kan fortælle om mange uhyrligheder fra bare én stald. At arbejde med disse ting nedbrød mig så meget psykisk og fysisk, at jeg aldrig kan besøge en svinefabrik igen.” – Lasse (Tidligere landmand)
Landbruget har i årtier forsøgt at fortælle, at de dyr der opdrættes til kød lever gode og lykkelige liv. Dette eventyr kunne ikke være fjernere fra virkeligheden. cow-being-shot1

I 2003 sagde leder for svineavlerne, Orla Grøn pedersen, bl.a. “Nu skal der ryddes op. Vi forventer, at problemet med alvorlige skuldersår er løst i alle besætninger om maksimalt tre måneder”
Skuldersår forekommer stadig i dag. Et forskningsprojekt fra Foulum Forsøgsstation viste i 2008 skuldersår i 100 % af de danske svinebesætninger.
skuldersår

Spis mindre kød!
eller drop det helt… – bidrag hvor du kan – med hvad du kan – til en bedre verden for vores dyr, miljø og medmennesker (og din egen og families sundhed)!
indadsfdsfdex
Af verdens samlede kornhøst bruges 1,01 milliarder tons til at fodre mennesker og 760 millioner ton af høsten går til at fodre dyr, som mennesker opdrætter for kød, mælk og æg. Den mængde foder, som vi giver dyr, kunne dække verdens fødevaremangel 14 gange. Læs mere her!
hunger
Forbruget er langt højere end det udskældte biobrændstof – kun 100 millioner ton korn bruges til biobrændstof.
60 % af verdens korn bliver fodret til landbrugsdyr – samtidig har 925 millioner mennesker ikke nok at spise: det er 925.000.000 mennesker som ikke har nok at spise!
Ending-World-Hunger
7 kg korn kan fodres til en ko, slagtes og derefter spises af et menneske, hvilket kun giver 1/3 af det daglige kaloriebehov for en person. Eller de 7 kg korn kan spises direkte af mennesker, hvilket giver nok kalorier til 10 mennesker, en dag (Anima).

1-vegan-meal
Vidste du at kødspisning bidrager med flere drivhusgasser end al trafik tilsammen?
For de fleste fremkalder global opvarmning et billede af osende biler. Men alle verdens biler, fly og både er faktisk ikke den største trussel mod vores planet. Den værste forurening skyldes ikke transport, men produktionen af animalske fødevarer som kød, mælk og æg. En veganer kan faktisk tænde for vandet i sin bruser og lade vandet løbe 24 timer i døgnet året rundt og stadig ikke være skyld i det samme vandspild som en person, der forbruger animalske produkter.
vcbZrphLCKiklJj-556x313-noPad
Gør hvad du kan – der hvor du kan! – for at forbedre dyremishandling samt de konsekvenser det har for vores klode og vores medmennesker som sulter ihjel.
Du kan bestille gratis ”Vegetarisk starter kit” – sms vsk til 1204 – så sender Anima straks et vegetarisk starter kit med alt du har brug for at vide for at spise grønnere.

imagadsfadses
Husk at DU kan gøre en forskel – så kom godt i gang
Start f.eks. med at spise vegetarisk én dag om ugen!
Ved at have en vegetarisk dag om ugen, får du muligheden for at prøve nye produkter og opskrifter. Tilføj langsomt flere dage. Prøv vegetariske alternativer.. der findes vegetariske alternativer til hamburgere, pølser, fars, pålæg og meget mere – find dem i din lokale helsekostbutik eller i dit supermarked.

10500242_10152506324075359_7333862423686397825_nHer er et billede af lækre burgere jeg lavede med linsebøffer og vegansk ost på. Vegansk ægfri mayonaise, øko ketchup, hjemmelavet pesto, frisk grønt og hjemmebagt brød (se opskrifter)

Anima forslår at det vigtigste først og fremmest er at droppe at spise kylling!
“Over 75 % af alle dyr som dræbes i landbruget, er slagtekyllinger. Det skyldes, at dyrene er så små, at ét dyrs kød ofte kun er et enkelt måltid. Derfor koster det flere dyr livet, når man spiser kyllinger end køer – hvis man skærer ned på sit kødforbrug for dyrenes skyld, bør man derfor starte med at fjerne kyllingekødet. På den måde forhindrer an mest lidesle og død”

Du kan sagtens træne hårdt uden kød! Nogen af verdens bedste atleter er faktisk veganere. Se mere her: veganfitness.net
Se f.eks. om hvorfor Frank Medrane er veganer: http://anima.dk/livsstil/frank-medrano-veganer-med-superstyrke#.U-DACkiHoy4

Screen Shot 2014-01-06 at 2.04.54 PM

Se mit korte indslag om veganske bodybuildere her

Hvis du vælger at fjerne animalske produkter fra din kost, så husk at det handler om at reducere dyrenes lidelse, ikke om at opnå personlig renhed eller være perfekt.
At spise mindre kød i flere år vil reducere mere lidelse end at være veganer i kort tid og herefter stoppe. Så det er vigtigt at foretage bæredygtige forandringer. Hvis du laver undtagelser som at spise kød ved særlige lejligheder, gør du stadig en stor forskel ved at spise vegetarisk resten af tiden Så husk at gøre det i dit eget tempo

Tak fordi du gav dig tid til at læse med her
God dag til dig

*Informationerne er fra Animas brochure “Kødet eller kloden” og “Du kan stoppe dyremishandling”.
Læs mere på Animas hjemmeside

Du kan evt. også læse marts med medfølelse som kort fortæller om fordelene ved at prøve at spise vegansk, både sundhedsmæssigt, miljømæssigt, hungersnød og dyrevelfærd.

Jeg kan også varmt anbefale Leif Varmaks hjemmeside plantemad, som indeholder mange videnskabelige artikler omkring det at spise vegansk fremfor animalsk.

HUSK
indadsfadsfex10364155_536827159776434_3848068841105737770_n
10473401_665008816914248_3147944698236139497_nd0698fbf571182160c2b2dbc56259ec9
10449927_896681933691654_3346283471191517981_n1013224_464517993648818_2070015370_n
DINE VALG GØR EN FORSKEL
– Selvom du mener de er personlige, så påvirker det andres liv på daglig basis – hvad du vælger

Læs evt. også om mit besøg på en malkegård i Aalborg og bliv klogere på køers forhold i denne industri

Skovturen som ledte mig til malkekøerne…

Jeg var i skoven i dag med en ny veninde, for at læse lidt sammen – ude i det fri.
En skovtur blev til malkeko besøg…….
DSC_0189DSC_0221
DSC_0197 DSC_0190
DSC_0195 DSC_0224 DSC_0230
Det blev koldt at sidde i skyggen og læse, hvor solen før havde skinnet… så vi bevægede os videre i skoven
Vi havde før, hørt nogle køer og gik nu efter lyden fra dem.
DSC_0232
Jeg finder altid masser af skrald når jeg er i skoven – dette er bare det første jeg samler op.
DSC_0253
Der går nogle køer på græsset…. og dem vil vi rigtig gerne sige hej til !

Men vi spørger lige landmanden om lov til at sige hej til hans køer, og at smide skraldet ud i hans skraldespand.

Han svarer “jo det må i da godt, men det lugter jo” – jeg undrer mig over han siger det lugter… og svarer noget i stil med at “det gør ikke noget, vi kan lide alt ved køerne” – bondemanden: “jamen så kom med her” – og så får vi altså rundvisning i hans stald, hvor han opdrætter malkekøer, samt tyre til slagtning.

Det første vi blev mødt af var alle malkekøerne. De var lænket fast med en kæde foran, så de ikke kunne vende og dreje sig i båsene. Jeg spørger straks ”hvor er kalvene?” for jeg ved at en ko yver fyldt med modermælk ikke sker medmindre de lige har født en kalv, men dem kan jeg ikke se.

Landmand: “kom med her”

Så gik vi ind i en anden stald, væk fra mødrene, hvor alle de nyfødte og små kalve var.
kolbrún hos kavlene DSC_0236
Her har vi de nyeste kalve, blot få dage gamle. De er i hver sin lille bås, hvor det er svært at bevæge sig.
Han fortalte at han engang havde plader i mellem båsene, så de ikke kunne se hinanden, men at dette er forbudt nu, fordi kalvene har brug for kontakt til hinanden. Den kontakt får de nu gennem tremmer.
Den ene kalv sparkede bagud hele tiden og jeg kunne ikke lade være med at konkludere det helt åbenlyse, højlydt “Det ligner at den gerne vil have mere plads”
Lige efter dette, maser den sig ud gennem hullet i tremmerne (kan i se det lille hul? —> Det er lige over vandskålen)
og løber hen til nogle af de andre kalve som også er spærret inde…
DSC_0243 DSC_0242
“Den vil gerne være fri” siger jeg.
Bondemanden tager kalven og fører ind bag tremmerne igen. Jeg siger “må den ikke gå rundt lidt?” – han svarer “neeeej det må den ikke”.
DSC_0238
Denne kalv kalder bondemanden for Kip – han, som alle de andre tyre på gården, kan se frem til et år i live.

Dette liv indebærer at stå bag tremmer, uden nogensinde at mærke græs under sine fødder, uden at kunne løbe rundt, for det er der ikke plads til. Når dette år af Kips liv er gået, bliver Kip kørt, sammen med de andre tyre, uanset vind og vejr, hen på et slagteri, hvor han dræbes og laves til kalvekød.

De lidt større kalve

Vi kom derefter hen til en anden stald med lidt ældre tyre og kvier.
Der er 5 store kalve i 1 bås, så de har ikke meget plads. De kunne stå og gå lidt frem og tilbage, men ikke uden at stå i vejen for hinanden og de lidt større kalve, er 4 om at dele en bås og møder samme udfordring mht. bevægelse.
Der var en åben dør til en af båsene, som var tom… døren går ud til et stort græsområde.
Mig: “Kommer de ud?”
Landmanden: “Ja, dem der går i den bås dér som er tom kommer ud dagligt” (6 kvier)
mig: “Hvad så med de andre, kommer de ud?”
landmand: “nej, det er jo tyre – så det går ikke”
mig: “hvorfor går det ikke?”
landmand: “Fordi så parrer de jo og det går ikke”
mig; “Man burde da spærre mennesker inde så de ikke sådan render rundt og parre med hinanden”

Denne humoristiske kommentar tog han imod med stort smil. Og hele samtalen er hele tiden behagelig og let mellem os.

Senere da vi stod udenfor og betragtede de 6 kvier der fik lov at komme ud på græs, spurgte jeg:
“Hvorfor skiftes de ikke bare til at få lov til at komme ud, så de alle kan komme ud uden at parre?”
Landmand: “Så lavede jeg jo ikke andet end at lukke det ene hold ud efter det andet”

Kalves levealder i mælkeindustrien:
Mig: “Hvor længe lever de?”(tyrene)

Landmand: “Tyrene lever i 1 år og så bliver de slagtet”

Mig: “Er det ikke hårdt at sende dem afsted, f.eks. Anton dér, når du får et forhold med dem?” (han fortalte mig navnene han havde givet mange af dem og udviste stor kærlighed til sine dyr).

Landmand: “Nej, det tager jo 2 minutter. Der kommer én og henter dem her … og de er jo levende når jeg sender dem afsted, så jeg ser jo ikke når de dør”

Mig: “Hvor gamle bliver kvierne?” (i mælkeindustrien)
Landmand: “de bliver 5 år gamle”

Det her er en af de gode malkesteder i Danmark, hvor køerne (nogle få udvalgte) får lov at komme på græs (kvierne) og bondemanden er i kontakt med dyrene (kalder dem navne og nusser dem lidt ind imellem).

Mig: “Hvor længe får kalvene lov at være ved sin mor?”
Landmand: “0 dage”
Mig: “0 dage?”
Landmand: “ja, 0 dage”

Henne ved malkekøerne…. dem der står lænkede med kæder så de ikke kan dreje sig…. ser vi en ko med en knækket hale. Jeg spørger:
“Hvad er der sket med hendes hale?”

Landmanden: “Den er knækket fordi der sad for meget lort på den…. den blev så fjernet ordenligt af en dyrelæge hvor koen blev bedøvet”

Det er svært at holde sig ren når man ikke kan nå sig selv fordi man står lænket i kæde, tænkte jeg for mig selv.

Bondemanden fortalte mig herefter at køer har en virkelig god hukommelse og husker hvis man gør dem fortræd, og ja, de har også følelser, bekræftede han for mig.

Så hvorfor denne behandling? Bondemanden er et sødt og kærligt humoristisk menneske som mener det han gør, er lig med dyrevelfærd.

Dette er ud fra kulturelle normer om hvordan man behandler dyr og hvad man ‘bør’ spise. Han gør det bedste under nogle forhold han er opdraget til er ok. Han følger kravene – så når han ikke må have plade imellem de nyfødte kalve, så de ikke kan se hinanden – så fjerner han dem selvfølgelig og tager den nye viden til sig, “de har brug for kontakt til hinaden”.

Jeg er sikker på, at hvis han fik besked på at dyrke planter til plantmælk pga. ny viden der viser at det ikke er iorden at behandle nogen dyr på denne måde, så gjorde han dette med smil på læben.

Dette foregår her og nu, i 2014, i lille Danmark, nærmere Aalborg omegn – så tak fordi du vælger at tage stilling til disse oplysninger. Det sker altså… lige nu (stadig i 2019)…. så luk ej dine øjne for disse levende væsner. De forsøger at slippe fri og leve livet i det fri – uden tremmer, kæder og knive – og den eneste grund til at de ‘skal’ leve under disse forhold er fordi der er penge i det for landmændene – det giver kunderne et produkt. Du kan gøre en forskel hver gang du handler; undgå mælk, ost, fløde som kommer fra ko-moder-mælk og undgå kød i alle former og farver. Så mindsker du efterspørgslen og dermed behovet for at behandle dyr på denne måde, som fanger.

Køer kan blive 25 år gamle. I mælkeindustrien får tyrene “lov til at leve” i 1 år.

De er 0 dage sammen med deres mor.

De kommer aldrig udenfor.

De er hele deres liv bag tremmer uden bevægelsesfrihed.

De bruger det sidste af deres såkaldte ‘liv’ i en transportvogn mod slagteriet.

Kvierne tilbringer 0 dage sammen med deres mor.

De kommer udenfor på græs.

De bliver kunstigt insimineret af en dyrelæge og får en kalv som bliver taget fra dem omgående efter fødslen.

Derefter malkes de dagligt, hvor de er lænket fast med en kæde så de ikke har bevægelsesfrihed.

De får ca. 4 kalve i løbet af deres liv og når kvierne er 5 år gamle, bruger de også det sidste af deres liv i en transportvogn mod slagteriet.

Både tyrene og kviernes liv ender på slagteriet.

Mht. oplysningerne omkring hvor gamle køer får lov at blive i mælkeindustrien, samt hvor mange kalve de får – vil jeg lige understrege at det ikke kun er her på denne gård, men i hele Danmark, øko og ikke økologisk, at det forholder sig sådan;

Kalvene bliver taget fra deres mor indenfor 24 timer.

Kalvene bliver dræbt.

Nogle “får lov” at være i live indendørs i et års tid (ikke for kalvens skyld, men kødets skyld).

Der er tale om et gråt indendørs liv bag tremmer.

Selve malkekøerne bliver som regel 4-5 år gamle i mælkeindustrien, på trods af at de kan blive 25 år.

En malkeko får omkring 4 kalve i de år hun lever, og bliver derefter sendt på slagteriet.

Skrevet d.4.oktober.2014 af Kolbrún Gunnarsdóttir

Her er en gennemgang af alle mulige lækre plante muligheder der er ift. mælk, ost, fløde, yoghurt, creme fraiche, feta, is mv.