Vegansk burger, tak !

Den her mail kan sendes ud til forskellige spisesteder i Danmark, hvor man ønsker at få indført en grøn mulighed. Forneden finder du en kontaktliste over de mest kendte burgersteder. Husk at ændre der hvor der står NAVN 🙂

“Kære NAVN PÅ FIRMA
Vi er rigtig mange i Danmark der efterhånden gerne vil spise meget mere grønt. Faktisk omkring 17.000 mennesker. Derfor kunne det være rigtig lækkert at kunne købe en helt plantebaseret burger hos jer. Bøffer behøver jo ikke indeholde kød og kan laves med kikærter, soya, ærter, bønner, linser osv. Max burgerkæde har allerede fået indført både en vegansk og forskellige vegetariske burgere også. Hvis ikke der er noget vegansk på menuen, gør det at rigtig mange veganere stadig ikke har nogen grund til at være kunde hos jer. Men sådan behøver det jo ikke at være. Vi kommer, hvor der er vegansk mad og vi laver også alt reklamen for jer helt gratis, fordi vi har så stærkt et sammenhold på nettet og er gode til at sprede alle veganske nyheder. Så egentlig ville i bare tjene penge på at have veganske menuer også. 

At få indført veganske muligheder gør det i øvrigt også nemmere for folk at spise sammen. Der er jo som regel blandede typer i en vennekreds og også i en familie, som ønsker forskelligt mad. Ved både at have en vegansk mulighed og en kød mulighed (som i jo har i forvejen), er det lettere for folk at tage ud og spise sammen. I bliver måske endda valgt fra af grupper nu, fordi jeres fokus primært er på kød, som udelukker nogle af gruppens medlemmer. Så hvis en veganer er i flokken, mister i alle jeres kødkunder også, den dag. Så ville det ikke bare være smartes at i fik indført to lækre veganske menuer 🙂 !?

Jeg håber i vil overveje det! Der findes et hav af opskrifter på nettet af veganske bøffer, som kunne ‘masseproduceres’. De er billige at lave, holder længe og kan selvfølgelig også opbevares på frys.

Mvh. DIT NAVN
– Forhåbentlig en kunde i fremtiden :)”

Send til alle dem du synes skal få indført noget vegansk på menuen og omformuler om nødvendigt. Her forneden er en lille kontaktliste med nogle af de store kødkæder.

Kontaktliste:
Jensens Bøfhus
Bones
Burger King: info@kingfood.dk
McDonalds

Er godt klar over at listen ikke er så lang lige pt. – kunne ikke lige komme i tanke om flere. Men mailen kan sendes til lokale caféer også, og der er det nemmere at folk finder e-mail på caféen selv.

I kan evt. dele e-mail adresser og link til ris og ros på forskellige steder i kommentarfeltet

SAMMEN ER VI STÆRKE! 

Tænk at kunne få plantebaserede måltider mast ind, de steder hvor der sælges ufattelig meget kød. Det vil gøre en kæmpe forskel! Det kan gøre at folk som kommer der rigtig meget, får lyst til at prøve noget nyt (grønt), fordi det bliver præsenteret for dem i vante omgivelser, såsom McDonalds. Og jo flere der vælger grønt, jo mindre dyr lider. Så selvom du måske tænker ‘ej hvad for noget’ til de udvalgte steder indtil videre, så prøv at være åben omkring det :). Det er ikke sundt, nej. Men forhåbentlig kan vi leve i en verden, hvor alternativet til sundhed ikke nødvendigvis behøver at være døde dyr – og derfor er sådanne henvendelser relevante.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s