Er veganere fanatiske?

Mange fristes til at kalde veganere for fanatiske. Når nogen siger at de er veganere, er det ikke nogen sjældenhed at de bliver mødt med sætninger såsom “jamen så længe du ikke bliver helt fanatisk”.

Hvordan kan det mon være?

I et samfund hvor normen er at spise kød, drikke komælk, og spise spejlæg, virker det helt ekstremt at vælge alt det fra, som flertallet kender og dagligt indtager.

Hvad flertallet, ‘ikke-veganere’, måske glemmer, er at også deres handlinger er baseret på et valg, og at dette valg faktisk også stammer fra en bestemt ideologi.

Forskellen er at en veganer i fleste tilfælde er bevidst om hvad deres “isme” bunder i, mens altspisende i fleste tilfælde ikke er klar over hvorfor de gør som de gør, eller synes det de synes, og heller ikke er bevidste om hvorfor de handler som de gør.

Sociologen Melanie Joy kalder det for carnisme. Det er for mange et ukendt begreb i modsætning til begrebet veganisme, og det er der en god grund til. Carnismen er nemlig et usynligt tankesystem. En ideologi der får mennesker til at spise visse dyr (Joy, 2010). Det land man kommer fra og den madkultur man er opvokset med, afgør hos flertallet hvilke dyr man synes er ok at spise og hvilke dyr man ikke synes er ok at spise. Og netop denne ideologi, at det er i orden at dræbe visse dyr for føde, er hvad carnisterne vælger ud fra når de står i supermarkedet og handler ind. Samtidigt bekræfter supermarkedet dem ubevidst i, at det er hel normalt og i orden, ved at have disse udvalgte dyr i køledisken; fx okse og grisekød fremfor katte og hundekød.

Det hele afhænger af hvad fællesskabet er fundet frem til, er det “rigtige” at spise (Holm & Kristensen, 2014). Der er fx nogle fødevarer som accepteres i én verdensdel, men som afvises i en anden. Her drejer det sig oftest om animalske fødevarer (Holm & Kristensen, 2014).

Et godt eksempel er, at insekter hører til den oprindelige madkultur i Australien, mens snegle er en luksusspise i Frankrig, mens der i Kina spises hunde og katte, og i Island, bl.a. heste. Men iflg. professor Lotte Holm (2014) mener de fleste danskere ikke at småinsekter og hundekød hører hjemme i køkkenet, hvorimod hestekød og snegle ligger lige på grænsen. Her i Danmark er de udvalgte dyr som carnister anser som værende helt i orden at slå ihjel for føde bl.a. and, ko, gris, får, høns, kalkun og kanin.

Når en carnist vælger kød og animalske fødevarer til, er det i fleste tilfælde ikke et bevidst valg, men et valg som stammer fra et usynligt tankesystem de er blevet præsenteret for, før de lærte at tale (Joy, 2010). Det kan være at mor og far har serveret lasagne med ko, pølser af gris, og ostehapsere fra koens modermælk.

I mange tilfælde kommer éns viden om fødevarer fra opvækst og reklamer om fødevarer. Ens forældre kan fx finde på at sige at man skal huske at drikke et glas mælk om dagen hvis man vil have stærke knogler, som de typisk har fra reklamer om mælk. På trods af at objektive videnskabelige studier påviser det stik modsatte, at menneskets indtagelse af komodermælk fører til knogleskørhed og at mennesket ikke har de enzymer de skal til for at nedbryde komodermælkens indhold af kalcium, efter mennesket fylder 4 år. Fordi vi ikke biologisk set er skabt til at drikke modermælk fra en anden art som voksne mennesker.

Så det kan være plantet i én for længst, uden man overhovedet var bevidst om det, at animalske fødevare er gode og nødvendige for én.

Men vigtigst af alt, at det er blevet normalt. Noget man bare gør, ligesom alle de andre, og ikke noget man går og bruger krudt på at tænke videre over. “Sådan er det bare og sådan har de altid været” mentaliteten.

Så selvfølgelig virker det helt ekstremt at der står en person overfor én som har besluttet sig for at være veganer og dermed gå imod det vi alle bare gør og altid har gjort. De har måske købt lidt kage i bageren som den her veganer nu pludselig ikke vil spise længere, fordi de danske bagere stadig bruger animalske ingredienser. Hvad er nu det for noget? Sikke en fanatiker… vil ikke engang spise lidt kage jeg har været så sød at medbringe.

De fortsætter måske med at invitere veganeren på samvær hvor mad er involveret, hvor veganeren hver eneste gang kun spiser det tilbehør der er lavet til hovedretten, fx kun kartofflerne og salaten, men ikke stegen. Hver eneste gang. Og de tænker måske, hvor fanatisk har man lige lov til at være? Kan vedkommende dog ikke bare spise hvad der bliver serveret i stedet for at lade sine overbevisninger tage overhånd på den måde! De finder det måske endda uhøfligt, især hvis de oveni købet selv har medbragt noget vegansk mad.

Men det interessante her er at personen som spiser animalske fødevarer ikke vil lave noget andet end animalsk til aftensmad den ene dag hvor der kommer en veganer på besøg. Måske det er den altspisende (carnisten) som i virkeligheden er den ekstreme? Måske helt ubevidst; at lade sit trankesystem, sin ideologi om at det er ok at slå dyr ihjel for føde, være det styrende i sit liv. Så styrende at det ikke kan undværes på aftensmadbordet en enkelt aften, man har besøg af en veganer. Så dominerende, at man kan finde på at begynde at komme med smarte kommentarer til veganeren ved bordet som omfatter at nedgøre veganerens valg og fremhæve at det som alle, de andre ved bordet, gør, er det rigtige.

Men det er altså også udfordrende at få øje på når man er dér, fordi det netop kan foregå på et ubevidst plan. Jeg kunne sagtens være en af dem som sagde noget dumt til en vegetar eller veganer engang, i ren og skær uvidenhed.

Mange tror at veganeren altid er den som starter diskussionerne under middagen, men i fleste tilfælde er det efter min og manges oplevelse, carnisterne som kommer med kommentarer om hvorfor der ikke er kød på veganerens tallerken, ligesom der er på deres. Måske spørger de, hvis ikke de ved det, hvorfor det kan være og får svaret at vedkommende er veganer… og så begynder festen. Carnisten kan finde på at sige alt fra “men vi har jo altid spist kød!”, “okay, så du er i protein mangel”, “det er da synd at du spiser dyrenes mad”, “jeg kunne aldrig blive veganer, for jeg elsker bare kød”, “hvis alle blev veganere, ville der ikke være nok mad til alle på jorden”, “er det ikke lidt ekstremt, jeg mener, så stor forskel gør det vel ikke at du vælger vegansk”. Ja, listen er lang, kommentarerne mange. Men basically starter de i fleste tilfælde noget med deres statements. Veganeren sidder tit bare stille og roligt og spiser det tilbehør der tilfældigvis blev lavet vegansk og svarer på spørgsmålet “hvorfor skal du ikke have kød?”, selvom maden ikke altid er specielt spændende fordi det netop er lavet som tilbehør, fremfor når veganere laver mad og grøntsagerne er i 100 % fokus.

Hvis veganeren så svarer på de mange kommentarer, der kan komme fra flere end én ved spisebordet, og de måske ikke bryder sig om svarene, er det pludselig (i deres optik) enormt upassende og helt ekstrem opførsel fra veganerens side. Fx hvis veganeren svarer at der er nok protein i vegansk kost og kommer med eksempler såsom bønner, linser og kikærter, eller forklarer at det ikke handler om smag og hvad man personligt kan lide eller ikke kan lide,  men om etik, og om dyrevelfærd. Eller oplyser at der faktisk bruges langt flere planter til produktionen af animalske fødevarer ift. hvis alle blev veganere, at man kunne verdens hungersnød, hvis vi alle levede vegansk (Information, 2012). Eller, at vi kan reducere 70 % af den udledning der stammer fra fødevarer, i år 2050, hvis hele verden skiftede kostvaner, til vegansk (Ingeniøren, 2016).

Det er som om veganeren helst bare skal sluge flertallets kommentarer og under ingen omstændigheder rette dem, hvis det de siger, er helt godnat. Men det er heldigvis ikke scenariet.

Det er klart at der kommer mange kommentarer fra alle, når én person pludselig vælger noget fra som flertallet vælger til. Det er der iflg. Melanie Joy også en forklaring på. Nemlig at flokken trues og at de konfronteres med grunden for deres egne valg, hvilket kan føre til en ændring, som er nyt og ukendt, hvilket kan føles utrygt. Derfor går altspisende ofte i forsvar ret hurtigt, hvis emnet kommer op. Især “det kunne jeg aldrig!” kommentaren, ud i den blå luft, uden at nogen har bedt om carnistens holdning til at en veganer takker pænt nej tak til kødet der serveres ved middagsbordet. De er straks over i sig selv, og skræmmes blot ved tanken og melder højlydt ud at de ikke kunne være veganere. Bare så det er slået fast for alle og enhver ved bordet!

Det kan derfor være en god idé ikke at diskutere det over middagsbordet, da det let kan udvikle sig til en enormt stressende eller presset og akavet situation. Men disse erfaringer gør man sig hen ad vejen som den eneste veganer ved bordet. Man lærer med tiden at spotte de spørgsmål som egentlig bare handler om at vedkommende vil diskutere og have ret eller overbevise sig selv om at dét vedkommende gør er det rigtige. Eller om der faktisk er en oprigtig åben nysgerrighed bag spørgsmålene.

Jeg har det sådan, at jeg ikke vil sidde og diskutere frem og tilbage ved et middagsbord længere, med det formål at overbevise andre om at veganisme er vejen frem. For jeg ved at vi ikke når dertil over middagsbordet. Jeg har levet som carnist i 23 år af mit liv, så hvis folks motivation er at overbevise mig om at carnisme (adfærden: at spise kød) er vejen frem, så er det blot spild af tid for begge parter, for det kommer ikke til at ske.

Man får ikke øjnene op for, samt bruger kræfter på at ændre, det usynlige tankesystem i én selv, der ligger bag indtagelsen af kød, for blot at sige “Gud ja, du har ret! Kød smager jo godt. Jeg spiser bare kød igen. Tak ven. Bacon high five!”.

Og den anden kommer ikke til at sige “Gud ja, jeg kan da godt se at kødspisning er etisk forkert, miljøskadeligt og usundt. Ved du hvad, jeg snupper også bare nogle kartofler og salat i dag og bliver veganer med det samme! Tak ven. Kartoffel high five!”.

Så uanset om du er en person der er veganer eller carnist, kan jeg anbefale dig at øve dig i at mærke efter i situationen om diskussionen er det værd at gå ind i, under de omstændigheder i sidder i. Man kan altid sige pænt, at hvis folk oprigtigt er interesserede vil man gerne svare på spørgsmål efter maden, pga. erfaringer om at det tit ender i en hed diskussion. Det kan fx være at Mette og Søren er enormt interesserede, men Karl ved enden af bordet er spydig og begynder at byde ind med en ikke konstruktiv dialog, hvor det handler om at have ret. Så er stemningen og formålet med overhovedet at diskutere i en sådan situation gået tabt. Medmindre man alle sammen nyder den slags dialog.

De fleste mennesker der følger carnismens usynlige trankesystem synes at kødspisning og indtagelse af koens modermælk mv. er helt normalt, naturligt og nødvendigt (Joy, 2010). Fra nogle interviews jeg udførte ifm. med et universitetsprojekt var udtalelserne om kødspisning bl.a.: “Det er lækkert. Mener det er sundt”, “Mener der er næringsstoffer som man kun kan få fra kød”, “Nemme proteiner”, “Synes ikke der er noget galt i at spise dyr”, “Det er en naturlig del af min kost og min opvækst”, “Mener det er fint at spise dyr når det er under ordenlige forhold”, “Mener at det er godt med de vitaminer og proteiner man får”.

Dette har selvfølgelig noget at gøre med den madkultur man er opvokset i og hvad man har fået at vide gennem livet af forældre, lærere, medierne, sunhedsstyrelsen og reklameindustrien.

Og det er på trods af at sundhedsstyrelsen i et interview med Christina Schnohr, Ph.D. i Sundhedsvidenskab, at deres anbefalinger blot er baseret på madkultur og madvaner, og ikke videnskabelig forskning om hvad der reelt er sundt (Mad & Sport, 2016), og kødindustrien, æggeindustrien og mælkeindustrien mv. har som mål at sælge dig deres varer, hvorfor deres reklamer og kampagner selvfølelig går på at normalisere det, samt fremstille det som værende sundt og naturligt.

Men ifølge Melanie Joy er folks udsagn såsom “det er i orden at spise dyr”, “det er sundt”, “det har menneske altid gjort” osv., også en retfærdiggørelse af ens ideologi der er på spil. Hun beskriver det som “de tre N’er” som består af normalt, naturligt og nødvendigt (Joy, 2010). Disse tre N’er mener hun, er carnismens eksistensgrundlag.

Hun argumenterer for at denne ideologi er voldelig, fordi den består af fysisk vold mod dyr og at systemet ville ophøre hvis volden blev taget ud, fordi kødproduktion ikke kan foregå uden slagtning af dyr, som er voldelig (Joy, 2010). De tre N’er, mener Melanie Joy, har været til stede i alle systemer der bygger på udnyttelse af andre, alt fra slaveri til Nazi koncentrationlejre og at disse først anses som værende groteske når systemet er kollapset (Joy, 2010).

Derfor mener hun at det er vigtigt at vi navngiver folk der indtager animalske fødevarer, for at kunne tale om det, så vi kan stille spørgsmålstegn til det, i stedet for blind accept af “sådan er det bare”, som svar på hvorfor vi gør som vi gør. For med den indstilling ville historiens voldelige ideologier såsom at holde slaver, stadig eksisterer i samme omfang, den dag i dag. Det er normalt, naturligt og nødvendigt at … holde sorte som slaver, at misbruge børn, at brænde folk levende, at slå ihjel, at kvinder ingen stemmeret har…. sådan har det altid været og sådan er det bare.
Det bliver mere tydeligt for carnister, at disse udtryk er en retfærdiggørlse for ens handlinger, når de bruges om de systemer som er kollapset eller blevet gjort forbudt. Men sagen er den, at det engang var sådan folk sagde om den måde de behandlede andre på, indtil nogen kæmpede imod og udfordrede folks ideologier omkring emnet.

Når først man har indset at kødspisning er unødvendig og uretfærdig, er det syret at høre begreberne normalt, naturligt og nødvendigt som retfærdiggørelse for at blive ved med at behandle dyr som produkter. Syret at høre på folks tro om at dyr kun eksisterer for mennesket, at de kun ville eksisterer hvis mennesket skulle kunne bruge dem til noget.

Ja, nærmest en lidt narcissistisk tilgang til livet, til andre der også bare eksisterer, ligesom som os – ikke for os. Fuldstændigt ligesom de ‘hvide’ mennesker som anså ‘sorte’ mennesker som noget de måtte gøre med, hvad de syntes, og loven bakkede dem op i det.

Igen mentaliteten, at andre eksisterer for ens egen tilfredsstillelse her i livet; at alt skal handle om hvordan mennesket kan drage nytte af noget eller nogen, uanset om det er på bekostning af andre følende væsner som gerne bare vil eksistere og som har det at overleve, som sit dybeste instinkt, akkurat som mennesket. Men denne skides der på, når man ufrivilligt tvinger dyr ind i en bygning designet til at dræbe dem; en ensrettet blindvej mod ufrivillig død. Fordi nogle kan lide smagen af deres kroppe i alle mulige former; blendet, skiveskåret, hakket, hele stykker, bestemte kropsdele…. You name it!

Engang var det mennesker som var imod at holde andre som slaver blot pga. en anden hudfarve end den hvide mands, som blev anset som værende de ekstreme i samfundet. Grundet deres mening, som på daværende tidspunkt gik fuldsændig imod normen, imod flertallet.

I dag er det veganere, som er imod udnyttelse og drab af dyr for egen tilfredsstillelse såsom smagssans eller mode, som anses som værende de eksteme, de fanatiske i samfundet. Men gør de nu også det om 100 år?

Hvis historien har lært os noget, så er det at voldelige systemer er svære at få øje på mens de står på, men kollapser med tiden hvis der gøres oprør mod dem. Dem som gør oprør mens det stadig anses som værende rigtigt, vil blive stemplet som dumme, ekstreme, eller helt galt på den. For det er lettere end at kigge indad og bevæge sig udover kendt grund. Lettere end at lære noget nyt og rykke sine værdier som menneske, til det ukendte og usikre.

Men husk at det ukendte vil blive kendt og føles trygt en dag, men kun hvis vi tør at se indad og virkelig mærke efter… også selvom det resulterer i at vi bliver dem som går mod flokken, dem som skiller sig ud, dem som mener noget andet.

Hvis det at handle i overensstemmelse med, at andre følende individer oprigtigt bør blive behandlet med respekt og kærlighed, frister folk til at stemple dem som fanatiske ekstremister, må de selv om det. For det er nogle stærke mennesker der går imod massen. Imod alle dem som anser kærlighed til dyr som værende noget der indbærer våben, vold og blod. Imod at disse følende individers døde kroppe, om så de er hakket eller blendet, tilsat hvidløg eller chili, blot skal reduceres til produkter. 

Man kan spørge sig selv:

Hvis det er fanatisk at stå ved sine livsværdier og beslutninger, er carnister så også fanatikere når de spiser kød?

Min personlige mening er at hverken veganere eller carnister er fanatiske. Jeg synes dog at konsekvensen af kødindustrien, æggeindustrien, fiskeindustrien, mælkeindustrien mv. er ekstrem; Ekstrem voldelig. Ekstrem skadelig for miljø og dermed destruktiv for menneskets overlevelsesmulighed på jorden. Ekstrem dårlig for menneskers sundhed.

Jeg tror på, at hvis jeg over 7 måneders research pludselig kunne gennemskue og bryde ud af det usynlige tankesystem som jeg ubevidst var ‘fanget’ i, at det også er muligt for alle andre der er ‘fanget’ i det nu, eller som måske gerne vil spise mere grønt af forskellige årsager, at løsrive sig og ændre på sine carnistiske vaner.

Veganerpolitityper

Jeg mener desværre også, at nogle veganere ikke altid er lige konstruktive og ofte glemmer (inklusiv mig selv de første år som veganer, hvor jeg var i min vredesfase) at de andre ikke er der hvor man selv er, uanset hvor højt man råber eller hvor STORT man tweeter om det.

En anden ting veganere kan komme til, er at opføre sig som en slags veganerpoliti overfor hinanden.

Jeg har fx oplevet en veganer være fordømmende fordi jeg solgte mit lager af islandske sweatre lavet af uld, fra før jeg blev veganer, som jeg selv havde håndstrikket. Jeg lagde ikke skjul på at det var islandsk uld og islandske sweatre, men alligevel måtte vedkommende bare smide en fordømmende “dårlig samvittigheds kommentar” om det, i stedet for at lade det ligge. Den slags synes jeg ikke er med til inspirere på åben, informerende og støttende vis. Vedkommende der skrev det, havde selv været pescetar (fisk, mælk, æg) i flere år, inden vedkommende blev veganer. Point being at vi alle har spist kød, fisk, æg, mælk og gået i læder og uld før vi lærte hvilke konsekvenser det har for dyrene og miljøet.

I situationer som disse tror jeg det er rigtig godt at spørge sig selv, hvordan det ville have været bedst at en veganer havde formuleret sig overfor en selv dengang man stadig tænkte “det er nødvendigt for min overlevelse at spise kød” osv. osv.

Simpelthen tænke tilbage på sig selv fra førhen og huske på hvor uviden man var omkring hele emnet og livsfilosofien.

Ikke at det er tilfældet når veganerpolititypen går amok i “find 5 fejl” leg på sine medveganere eller soon to be veganere. Fx ved at råbe højt omkring alle deres “ikke veganske” ting fra deres fortid.

Det er på ingen måde gavnligt for dyrene. Der er mange veganere som har lædersko, dundyner, uldtrøjer, mv. fra før de blev veganere. Jeg har set mange sælge det videre, eller donere det til veganske demonstrationer, hvor fx pels bruges til blodige modeshows mv. og nogle begraver det også, mens andre beholder det, fordi de ikke går ind for spild og alligevel ikke har tænkt sig at købe mere animalsk i fremtiden. Det kan faktisk være med til at åbne op for en god dialog med andre folk om veganisme, og tillade andre at se at man også engang har været carnist og tænkt nøjagtigt på samme vis, men alligevel formået at omlægge sine vaner i en grøn retning.

Det er bare vigtigt at huske på, at det ikke er dér vi veganere skal lægge alle vores kræfter ind; find 5 fejl ved din medveganer og nedgør dem så hårdt du kan.

For personen er allerede veganer og er derfor godt klar over at deres gamle lædersko er lavet af koskind, hvilket de ikke har tænkt sig at købe igen. Eller folk med kæledyr fra før de blev veganere, som ofte bliver talt enormt grimt til.

For find 5 fejl tilgangen efterlader blot et indtryk af at man ikke kan gøre noget godt i denne verden med mindre man er helt perfekt ifølge veganerpolititypen.

Hvis man som “jeg gør mit bedste, som veganer” udsættes af en ikke konstruktiv veganer der bare vil finde fejl på én så de kan nedgøre i deres egen tro på at det gavner dyret med den form for kommunikation… så kan man spørge tilbage om de hører klassisk musik; instrumenter lavet af noget animalsk. Flyver; støj der bidrager til udrydelse af fuglearter. Køber varer der er fragtet med skib; de dybe frekvenser maskerer nogle fiskearters parringssang hvilket udrydder fiskearter og udsætter hvaler mv. for stress. Kører bil eller tog; insekter tiltrækkes af lyset og dræbes fordi man rammer dem med fart. Spiser sukker; er også med til at dræbe insekter.

Osv. osv. osv. fordi vi lever i et moderne samfund hvor det et svært at undgå at andre kommer noget til blot ved det at eksistere. Så medmindre alle veganere og miljøaktivister begår selvmord, vil vi ikke være perfekte ud fra find 5 fejl tilgangen.

Spørgsmålet handler helt simpelt om man vil være en bremseklods i ens medmenneskers process til en dyrevenlig og miljøvenlig livsomlægning eller en positiv, oplysende og inspirerende faktor for denne process.

Jeg har en idé om hvilken en af dem gør størst forskel for dyrene 🙂

Litteraturliste

Kristensen, S. T. & Holm, L., (2014), Mad, mennesker og måltider, København: Forfatterne og Munksgaard

Joy, M., (2010), Why we love dogs eat pigs and wear cows, San Francisco: Red Wheel.

Mad & Sport (2016), Er mælk sundt? Hvad siger Ph.D. i Sundhedsvidenskab Christina Schnohr? Hentet d.24.11.16 fra hjemmesiden: http://www.madogsport.dk/er-maelk-sundt/

Ingeniøren (2016), Skift kostvaner og spar op til 70 procent på klimakontoen. Hentet d. 24.11.16 fra hjemmesiden: https://ing.dk/artikel/skift-kostvaner-og-spar-op-til-70-procent-paa-klimakontoen-183364

Information (2012) Fremtiden bør være vegansk. Hentet d.24.11.16 fra hjemmesiden: https://www.information.dk/debat/2012/11/fremtiden-boer-vaere-vegansk

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s