Jeg eeeeeelsker pizza, men er sådan en brødafhængig person der skal passe lidt på. Så derfor er denne pizza med kikærtebund perfekt for mig! Den er super sund med masser af fiber og protein… og så smager det altså også godt!
Kikærte pizzabund (2 stk mini pizza)
3,5 dl kikærtemel
3 dl vand
evt. 2-3 spsk gærflager
evt. 2 tsk cayenne peber, chili krydderi, løgpulver, hvidløgspulver og hvad man ellers synes kunne være lækkert at få i af smag
Rør godt sammen med en pisk indtil det er klumpefrit
Kom lidt olie på en pande hæld halvdelen af kikærtedejen på panden og steg i 5-6 minutter på hver side. Min varmeindstilling var 6 ud af 9, på induktionskogeplader.
Kom dine yndlingspizza ingredienser på og bag i ovnen på 200-225 grader i 12-18 minutter
Jeg brugte færdiglavet pizzasauce, Violife pizza kokosost, løg, rød peber, svampe, soltørrede tomater, rødbeder, chili og hvidløg
Synes det var lækkert med den intenste mørke røde farve på pizzaen, lidt alla pepperoni… bare meget sundere 🍕😋
Er meget glad for resultatet. Man ganger selvfølgelig bare kikærtemel og vand op for endnu flere pizzabunde Håber det var inspirerende! Det er hvert fald mit bud på en sund version af snaskehyggemad 😜
– Kolbrún Gunnarsdóttir
- fiberrig kost
- fiberrig pizzabund
- fri for gær
- gærflager
- gærfri bagning
- glutenfri pizzabund
- glutenfrie alternativer
- hjemmelavet pizzabund
- hvedefri pizzabund
- ingen gær
- kikærte pizza
- kikærter
- madmedmedfølelse
- pizza med grøntsager
- pizza med vegansk ost
- pizzabund uden gær
- pizzabund uden hvede
- plantebaseret pizza
- planteføde
- protein bombe
- protein pizza
- proteinrig mad
- proteinrig pizza
- sund pizza
- sund pizzabund
- Vegansk
- vegansk kikærte pizza
- vegansk mad
- vegansk pizza
- vegegansk
- veggie pizza