Vegansk “æggesalat”

img_3833_fotor

Med hjemmelavet vegansk mayo kan man lave den lækreste veganske “æggesalat”.

Grunden til at jeg kalder den æggesalat selvom der ingen æg er i, er fordi jeg bruger sort himalaya salt som er rig på svovl, hvilket får den til at smage af æg. Så ved at drysse denne salt i mayo grøntsagsblandingen, giver den fornemmelsen af at det er en æggesalat. Sort Himalaya salt kan bl.a. får i helsekost og ser sådan her ud

Ingredienser 

______\\ M A Y O E N // ______

Her får du en opskrift på vegansk mayo. I parentes har jeg skrevet mængden der skal til for en lidt større portion mayo. Følg den store portion hvis du vil lave denne “æggesalat” da ingredienserne til den er til en stor portion mayo. Følg de små mængder hvis du vil lave mayo eller en mindre portion “æggesalat”, “tunFRIsalat”, “italiensk salat” eller andet.

1 dl neutral soyamælk (2-3 dl for stor portion)

2  dl neutral solsikkeolie (3-6 dl)

2 tsk æblecidereddike (3-4 tsk)

1-2 tsk agave sirup (2-4 tsk)

1 tsk dijon sinnep (2-3 tsk)

1-2 tsk maldon salt eller anden havsalt (2-3 tsk)

1 tsk sort himalaya salt

________\\ F Y L D // ________

1 lille løg

1 lille rødløg

1 snack peber / paprika

2 gulerødder

3 dl fine ærter (frostvare)

1 dåse økologiske kikærter

1 dåse økologiske kidney bønner

2 tsk citronsaft

1/2-1 spsk løgpulver

1/2-1 spsk hvidløgspulver

1/2 spsk chilliflager

1 tsk cayenne peber

2 tsk sort peber

1 spsk pebermix

maldon salt

sort himalaya salt


* Hvis du ønsker en endnu mere æggeagtig salat, kan du også komme smuldret tofu i. Jeg har undladt det i denne omgang, da jeg synes den smager ganske fint uden.


Fremgangsmetode

 Kom soyamælk, dijon sinnep, eddike, sirup og krydderier et stort og højt glas. Blend med en stavblender i 2 minutter. Efter det hælder du langsomt solsikkeolien ud i, i en så tynd stråle som muligt, imens du fortsat blender. Olien vil samle sig lidt foroven, hvor du bare bare løfter stavblenderen op og ned af og til.

Dette fortsætter du med indtil du er tilfreds tykkelsen på din mayo.

_____\\ S P I C E  T I M E //_____

Når du er tilfreds med konsistensen, kan du begynde at krydre mayoen yderligere. Jeg har forslået nogle krydderier i ingredienslisten, men gør endelig bare hvad du lyster.

Dog er min erfaring at mayoen bliver mest mayo agtig i smagen hvis der er eddike, dijon sinnep, lidt sødt såsom sirup eller sukrin (alternativ til sukker), samt salt og den sorte himalaya salt i, som har en æggeagtig smag pga. svovlen. Men derfra kan du jo komme hvad som helst i din mayo og i din ”æggesalat”. Lav fx en chilli mayo, hvidløgsmayo eller urtemayo. Lav en italiensk salat med gulerødder og ærter i mayoen. Eller en “tun salat” med løg, majs og grovblendede kikærter.

Der er mange muligheder og veje at gå når man først har lavet sig en god mayo.

Så smag dig frem undervejs og eksperimenter…. Det er den bedste metode ift. at udvide sine evner i køkkenet 🙂

Og hvis du bruger den sorte himalaya salt så prøv lige at lukke øjnene og smag på et enkelt saltkorn…. det er en speciel smagsoplevelse!

________\\ F Y L D // ________

Løg, gulerødder, hvidløg og paprika hakkes i fine små tern. De fine ærter tøes op under vand i en si.

Fif til hvordan man hurtigt og let skære løg;  skær løgne i skiver på langs og på tværs, men ikke helt igennem. Når du har gjort dette skærer helt igennem på siden. Dette gør at du let og hurtigt får fint hakket løg.

Kikærter og kidneybønner skylles. Væsken fra bønnerne og kikærterne kan gemmes og bruges i andre sammenhænge. Søg evt. på aquafaba eller klik her, hvis du vil vide mere.

Kom alt fyldet og mayoen i en stor skål og bland godt sammen. Smag til… og tilføj krydderier hvis du synes der mangler noget. Når du er tilfreds med smagen er den klar!

Denne veganske “æggesalat” smager fantastisk i en klapsammen sandwhich med fx kartoffel sandwhichbrød eller på et stykke lækkert franskbrød.
Den er også god som pålæg til rugbrødsmadder eller i en wrap.

Æggesalat i islandske brødterter og rullebrød

I Island har vi noget som vi kalder “brauðterta” og “rúllubrauð” (brødterte og rullebrød). Her ville denne type “æggesalat” også være helt ideel at bruge. Så smøres det på et skorpefrit langt stykke brød (rúllubrauð) som rulles og skæres i skiver. Brødterter og rullebrød kan både laves som varme og kolde.

I Island serveres denne type mad som regel til fødselsdage og lignende begivenheder.

Billederne er fra den flotte islandske blog Veganistur. Der kan du bl.a. finde lækre veganske opskrifter på islandsk rullebrød og islandsk brødterte. Brødterter laves som en slags lasagne, bare med brød og mayosalat i stedet. Det smager virkelig godt! Så prøv det endelig, en dag du får tid.

Du kan også se en dansk opskrift på en varm brødret her. Fyldet kan være hvad som helst! Så gå endelig ind og kig på den islandske veganske blog og få inspiration til hvad man fx kan komme i og lav din helt egen version af islandsk brødterte og/eller rullebrød.

Reklamer

Vegan enchiladas


Ingredienser

Fuldkornstortillas

Hot salsa sauce

Pizza sauce

Violife pizza planteost eller A&As

500-1000 g svampe

1-2 rød peber

1/2 glas Soltørrede tomater

1/4 glas hvidløg i chilliolie

lidt eddike

peber

cayenne peber

hvidløgspulver

løgpulver

all-around
Fremgangsmåde

Skyl og skær grøntsagerne. Start med at stege svampene i lidt eddike. Krydder og tilføj rød peber, hvidløg og soltørrede tomater.


Så er fyldet klar til at komme på en tortilla med salsasauce


Så på tortillaen er der salsasauce eller pizzasauce… eller en blanding – du bestemmer!

Fyldet kommes derefter på, som i mit tilfælde primært består af svampe. Men det kan være lige de grøntsager du ønsker. Det smager også godt med bønner!

Og så lidt revet planteost indeni. Men husk at gemme noget til toppen! Det gælder både saucen og osten.


Derefter foldes tortillaen rundt om fyldet og lægges på et bagepapir på en bageplade, således at samlingen vender nedad.


Kom derefter lidt salsa suace eller pizza sauce på toppen og lidt revet plantost.


Så er de klar til at komme i ovnen, i 15-18 minutter på 200 grader


Så er de klar!


Chokolade Croissant

Det er (alt for) nemt at lave croissant med chokoladefyld. Se bare her….

Alt hvad du skal bruge er en pakke smørdej og en plade mørk chokolade


Alt du behøver at gøre, er at pakke noget vegansk chokolade ind i smørdej og bage i ovnen…

Dog skulle jeg have fladet smørdejen bedre ud med en kagerulle, så der fx var to croissanter af hver smørdejsplade. Så gør endelig det, for et endnu bedre resultat.

Bag i ovnen i ca. 18 minutter på 200 grader


Så er der lækre chokolade croissanter !

 

Du kan selvfølgelig komme alt muligt andet fyld i smørdej. Fx smager det rigtig godt med plante smørreost og Violife pizza planteost. Man kan også komme pizza sauce, planteost, svampe, løg og paprika… for pizza croissanter.


Eller lækre veganske oste croissanter med svampe eller andet godt fyld i.

Til en julefrokost engang, stegte jeg svampe, løg, paprika og andre grøntsager på en pande og krydrede med mine yndlingskrydderier. Kom fyldet i smørdej og bagte i ovnen. Det blev simpelthen så lækkert!

Så gå amok i køkkenet med smørdej. Det er vegansk og dejlig nemt at arbejde med!

Cremet pastaret med svampe


Her er en opskrift på en lækker glutenfri cremet pastaret med krydrede svampe.

Ingredienser til 3 store portioner


2 pakker glutenfri penne fra Urtekram

4 paprika

300-400 g champinogner og brune svampe

3 rødløg

4-6 stk. soltørrede tomater
Fremgangsmåde


Bring vand til at koge i en gryde, til pastaen. Imens; Skyl og skær løg, svampe og paprika. Svits løgene på en pande og tilsæt derefter svampene. Når de er stegt, tilsættes paprika.


Krydder med fx Maldon salt, pebermix, all-around, cayenne peber, chilliflager, løgpulver, hvidløgspulver og basilikum… eller med dine yndlingskrydderier.


Kom pastaen i det kogende vand og kog i 14 minutter.

Serveres evt. sammen med en lækker salat.


Her er fx en salat bestående af salatmix, persille, cherry tomater, hvidløgs stykker som har ligget i chilli olie, bønnemix, avocado og soltørrede tomater. Med en lækker fransk salatdressing blandet godt sammen med salaten, som består af olivenolie, hvidvins eddike, 3 fede hvidløg, 2 tsk dijob sinnep, maldon salt og pebermix.


Vegansk burger på Wildebeest i Aalborg

På hjørnet skråt overfor Nordkraft, og lige overfor Abbey Road, ligger der en smuk rustik gastropub som er mere end ét besøg værd.


De har en vegansk burger på menuen, som de kalder “Goomba”, under slider som jeg varmt kan anbefale to af, samt pommes fritter til.


Deres pommes fritter er virkelig gode! Sprøde og krydrede… Lige som de skal være!


Stedet er fantastisk og har en interessant historie bag sig. Det er ejet og drevet af en islandsk familie som selv har været i fuld gang, hands on, med renovationen af stedet. På Wildebeest mærkes varmen, samtidigt med det rustikke og mens man spiser kan man hygge sig med at få øje på de mange lækre detaljer….det er ren forkælelse for både smags og synssansen.


Wildebeest
Østerbro 12
9000 Aalborg


wildebeest.dk



Grøntsagsbøffer af juicepulp

I dag lavede jeg mig en juice ud af random grøntsager jeg havde i køleskabet. Det blev til en juice med rødbede, gulerødder, grønkål, tomater, blommer og æbler


Normalt ryger pulpen i komposten, men i dag fik jeg lyst til at lave grøntsagsbøffer ud af det i stedet


Tog alt det søde ud af massen og en del af grønkålen fra, så der var en jævn blanding af pulp fra gulerødderne, rødbederne og grønkålen


Til at starte med rev jeg 3 stk kartofler og kom i, samt en god håndfuld gærflager og kikærtemel

Derefter hakkede jeg et løg og rev 3 fede hvidløg og tilsatte til massen

Jeg kom derefter lidt olie og mere kikærtemel i, samt følgende krydderier

(Løgpulver, hvidløgspulver, all-around, pebermix, cayenne peber, chilli og røged paprika)

Derefter stak jeg hænderne i, blandede det godt sammen og æltede massen


Jeg formede en stor rund kule og formede 11 grøntsagsbøffer ud af den




Derefter kom jeg masser af ama plantefedt på panden og stegte dem på laveste temperatur indtil de så færdige ud


Lige nu har jeg et elendigt komfur, hvor alt næsten brænder på. Så kan ikke lige sige hvor længe jeres skal have. Men snart får jeg et nyt, hvor jeg vil eksperimentere med tiden og varmen og opdatere denne opskrift

Jeg beklager at jeg ikke har præcise mål på hvor meget af det ene eller det andet der skal i, men jeg håber at du alligevel får noget ud af min metode og billeder. Jeg er sådan en som jammer der ud af i et køkken og sjældent følger en opskrift.

Måske du også er en køkken jammer… og så behøver jeg ikke at sige at disse grøntsagsbøffer kan laves af what ever du lige har.

Jam away in the kitchen 🌱💜🐮

Og skååååål i grøntsagsjuice!


Ps. Hvis du savner blodig smag, kan du bare rive din finger når du anvender rivejernet… så skal du få blodige bøffer 💉🍔🔪🌱💜🐮😁

Wraps


Det er dejlig nemt at lave wraps. Fyldet kan variere gang til gang, en klassisk “brug hvad du har i køleskabet” ret.

I mit køleskab havde jeg svampe, løg og paprika. Hvidløg i chilliolie. Barbecue sauce, sød sinnep og plante smørreost fra Violife.

Jeg stegte grøntsagerne i en pande, kom barbecue dressing, sød sinnep og Violife ost på wrappen, lidt frisk Iceberg salat og det stegte fyld. Rullede sammen og kom elastik på for at kunne spise dem lettere.

Her er nogle billeder af procesen






Du kan som sagt komme hvad som helst i dine wraps. Ville bare lige dele en af mine hurtige aftensmadsretter.

Nogle gange laver jeg dem udelukkende med friske grøntsager, hvis det skal gå hurtigt. Fx salat, agurk, paprika, violife cheddar skæreost, sinneps dressing, barbecue sauce eller vegansk mayo.

Rød pesto af soltørrede tomater smager også godt i en wrap eller sandwich… mmmh eller chilli hummus. Så en dag du har tid kan du evt. lave det/købe det, så det i løbet af ugen er nemt og hurtigt at lave en sandwich eller wrap.