Malkekøerne i Island

Så blev det de islandske malkekøers tur, til et besøg af mig. Hver gang muligheden byder sig, tager jeg ind på en gård og tjekker forholdene ud. Det giver mig et realistisk indblik i hvordan tingene reelt hænger sammen, i stedet for at læse om nogle generelle regler og bilde mig selv ind, at det nok ikke er sådan det foregår i virkeligheden.

Malkekøerne
IMG_5011

Lad os begynde med det helt grundlæggende.

Ligesom i Danmark bliver kalvene også i Island separeret fra deres mor efter fødslen.

Þessir nýfæddu Her ses et billede af de nyeste kalve.
De er i en bås ved siden af deres mors bås, med tremmer mellem dem.

Merktur kálfur

De lidt større kalve kommer i en anden bås som er placeret overfor mødrene, med en gang og tremmer i mellem dem.

Belja með nýfæddan kálfHer ses en nyfødt kalv ved sin mor, eller dvs. bundet til moderens tremmer, så de stadig kan have lidt kontakt.

Mjólkurbelja bundinn

Beljur með kálfHer ser vi en af kalvene få en lille vaske tur.

Stalden

IMG_4999
Sådan ser stalden med malkekøerne ud. Kalvenes båse i den ene side og malkekøernes i den anden.
Malkekøerne kan selv gå ind og ud når de vil (se åbningen med det grønne bagerst i stalden på venstre billede).
Kalvene kan ikke komme ud når det passer dem og er buret inde i båse med meget lidt bevægelsesfrihed. Det var som om at de på denne gård, giver kalvene mindre og mindre plads, jo ældre de bliver.

IMG_5000 IMG_5001 IMG_4997

Her har de små kalve fx lidt mere plads, end de lidt ældre kalvene, i båsen ved siden af.


Men malkekøerne kommer jo ud, er det så ikke ok?

IMG_5009 IMG_5008Her er et billede af nogle af malkekøerne som er udenfor. Det ser jo vældig godt ud, og det er da også fantastisk at de selv må gå ind og ud af stalden når de ønsker. Men hvad de ikke selv vælger er, at deres kalve bliver taget fra dem ved fødsel og slagtet. Eller at de som 4-5 årige selv sendes på slagteriet, hvor de bliver slagtet mod deres vilje.

Kúkur í fjósinuDerudover er det ikke de lækreste forhold malkekøerne har indendørs, som kan ses på billedet her.

Hvad så med tyrene? De giver jo ingen mælk… Hvad gør vi med dem?
Naut í gegnum búr

Det er lidt en anden historie når det gælder tyrene ift. kvierne/malkekøerne.
Tyrene skal nemlig ikke bruges i mælkeindustrien, som betyder at bonden ikke kan bruge tyren til producering af mælk. Det eneste tyrene bruges til er ift. at kvierne skal have en kalv før de producere mælk, ligesom mennesker producerer mælk ved graviditet til amning. Når kalven er født, skal de som sagt ikke bruge kalven til noget i mælkesammenhæng mere. De skal derimod bruge kalvens modermælk. Derfor slagter bonden kalvene enten efter fødsel eller holder dem indendørs, fodre dem, og venter med at slagte dem til de er mellem 3-12 måneder (Búnaðarsamband Suðurlands, 2015).

 Stóru nautin að utan   Nautin litlu inní fjós ekki gamanStóru nautin í búri   Stóru nautin

Mælken sendes ind til det samme sted i Island og blandes sammen og laves til skyr, drikkemælk, yogurt, ost, fløde mv.
Så selvom du kender nogle som kender nogle, som har de beste forhold, så er det ikke der de islandske mælkeprodukter nødvendigvis stammer fra, når nu alt blandes…. Så skal du ud på gården selv og få produkterne direkte overrakt af bonden… men lur mig om de ikke også er i besvær mht. hvad de skal stille op med kalvene og højst sandsynligt slagter dem for kød. Og for hvad? Ja, det typiske svar jeg er rendt ind i er: “Det smager bare så godt!”.

Glæde, behag og smag for mennesket kan desværre retfærdiggøre meget og unødvendig vold for andre.

Stóru nautin inní fjósi

Her ses et billede af de ældste tyre på gården. Der har virkelig ikke meget plads til bevægelse!

Sådan er forholdene altså i Island. Ikke så idylisk som mange islændinge så gerne vil bilde mig ind. Mon ikke hvert land gerne vil tro det beste om deres landbrugsmetoder, især dem som dagligt indtager produkterne fra disse steder. Men nogle gange må vi tage bindet af og se sandheden i øjnene.

Reklamer

Islandsk brødret som vegansk

ISLANDSK BRØDRET
IMG_5697IMG_5700
Så er det tid til traditionel islandsk brødret som oftest serveres til fødselsdage inden kagen 🙂
Denne er let at veganisere – så hvorfor ikke gøre det og spare dyrene for lidelser? Hørt hørt og det gøres nu!

Ingredienser:
500 gr. økologiske champinoner
Lidt øko olie eller plantesmør* til stegning
1 stort øko rødløg
2 stk økologiske rød peber (eller ”pebersnack”)
1 stk økologisk brokkoli
2 kartonner soyafløde
1 pose vegansk ost*
1 pose fuldkornstoastbrød
Salt
Cayenne peber
All around krydderi

***
10384909_10152528343285359_6732445715076988426_nindex10590696_10152575019970359_7653611408999495347_n

* Denne plantesmør er min yndlings. Den hedder PLANTE 60 og kan købes i Eurospar for 10-11 kr.
* Soyafløden er super lækker. Den kan købes i kvickly, føtex og Rema1000 og er billigst i Rema1000, kun 9 kr.
* Denne kokos ost kan købes i Helsehjørnet/helsekost tæt på Danmarksgade i Aalborg. De har også tofu ost som man selv kan rive og putte på som mozzarella – samt ost i skiver (ligesom toastost) både i mozzarella og cheddar stil. Jeg anvende denne gang Dayia ost som kan købes i Sverige og online på: http://www.rawfoodshop.se/

Metode:
Steg løg og champinoner evt. i wok pande
Hak brokkolien helt fin evt. i blender eller food processor (eller skær med kniv så fint du ønsker/orker)
Du kan godt tænde ovnen på 200 grader nu, så den er godt varm når du er klar om lidt med din brødret.
Tilsæt resten af grøntsagerne i wokken og krydder det til du kan lide det.
Læg brødskiver ned i et ildfast fad (ligesom lasagneplader) og når bunden er helt dækket af brød hælder du din lækre flødeblanding udover.
Læg et lag mere af brødskiver og hæld resten af flødeblandingen i
Drys vegansk ost på toppen


Bages i ovnen ca. 25 minutter på 200 grader

Her er lidt billeder af processen:
IMG_5695 IMG_5694 IMG_5696
Håber du synes det smager godt 😀 Jeg er vild med den!

SMAAAAAADT det smager godt 😀
IMG_5702 IMG_5701