Indbagte grøntsager i butterdej – eller som tærte!

Min julemad har i år bestået af indbagte grøntsager i butterdej med revet kokos ost og plantebaseret fløde. Men den her ret er også bare lækker i så mange andre sammenhænge! Så lige meget hvad dag det er i dag, go for it!

Butterdejen med grøntsagerne kan formes på alle mulige kreative måder. Den her gang blev det for mit vedkommende en aflang brød agtig form.

Derudover lavede jeg også en tærte med samme grøntsagsfyld som jeg kom i butterdejen.

Ingredienser

1 pakke butterdej

1,5 pakke Naturli’ plantefløde

1 pose revet ost fra Violife eller 1 pakke pizza blok fra Violife eller Astrid och Aporna som rives

2 løg

2-3 fede hvidløg

1 glas oliven uden sten

300-400 g champignoner

3 gulerødder

2 stk rød peberfrugt

1 pakke økologisk seitan*

1-2 spsk gærflager (kan undlades)

evt. grøntsagsbullion (jeg brugte herbs&garlic og svampe bullion)

2 tsk hvidløgspulver

2 tsk løgpulver

peber, salt og chili efter smag

evt. lidt olie til stegningsprocessen

Inden du læser videre… så tænd lige ovnen. Indstil den på 200 grader.

*Seitan er et fremragende alternativ til kød som blev opfundet af buddhistiske munke for flere århundrede siden. De ville nemlig ikke slå dyr ihjel og fandt derfor en anden måde at få kødsmags og konsistens oplevelsen frem, uden at gøre dyrene harm.

Det ligner endda kød! Men der er egentlig ikke det vilde hokus pokus bag og har som sagt fundet sted i århundrede.

I gamle dage lavede man en dej af hvedemel som man gennem varme og kolde bade, for at vaske stivelsen ud af dejen. Men i dag kan en ren økologisk pakke gluten uden stivelse købes i helsekost og man det at lave seitan kan derfor klares på 15 minutter.

Man kan også bare være doven som mig og købe en færdiglavet seitan, klar til at skære i skiver og spise! Jeg fandt denne økologiske seitan fra Naturli’ i Kvickly. Der er sikkert mange andre butikker der også forhandler det. Eller kan de måske komme til det hvis du kræver det.

Nå, for satan, nu må det være nok om seitan! (ja der jokes ret meget med ordet satan i sjov hvad seitan angår selvom budskabet med seitan er kærlighed og respekt til vores medvæsner).

Fremgangsmåde

Skyl alt hvad det skal skylles af grøntsager. Finthak løgen og hvidløgen og steg i olie eller i non stick pande/gryde. Skær champignon i skiver og steg med løgene. Skær gulerødderne i små bidder og tilsæt blandingen.

Kog lidt vand til grøntsags bullionen (kan også undlades hvis man vare krydre blandingen godt i stedet). Kom grøntsagbullionen i en kop, hæld kogende vand i koppen og rør rundt til det er opløst. Hæld det derefter i din stegeblanding.

Nu mangler der bare seitan skiverne, rød peberfrugt og oliven stykkerne. Skær seitanen ud i strimler eller tern – smag og behag – og det samme gælder peberfrugt og oliven. Tilsæt det til grøntsags stegeblandingen som det sidste inden plantefløden kommes i. Skru ned for varmen så det bare simrer videre nu i stedet for stegning på fuld hammer. Hæld ca. hvad der svarer til 1,5 pakke plantefløde ned til grøntsagsblandingen og rør forsigtigt rundt.

Sluk for varmen helt nu og begynd at gør klar til at forme butterdejen og/eller tærten.

Hvis du laver tærte, så prik hul med en gaffel i tærtebunden.

Kom fyldet oven på butterdejen eller ned i tærteformen, alt efter hvad du har gang i.

Kom dejen omkring fyldet, så det lykkes inde. Det er ok hvis det er lidt åbent i toppen – det ser bare endnu mere indbydende når grøntsagsbagværket kommer ud af ovnen.

Når du har formet din grøntsags butterdej færdig og drysset kokosost på toppen – eller oven på tærtefyldet hvis du sprang på tærten – så er det klart til at komme i ovnen hvor det

bages på 200 grader i 18-22 minutter

… det vigtigste er bare at butterdejen er bagt ordenligt færdigt – så hold øje med om den er blevet lidt gylden og tag den først ud dér – det kan svinge mellem ovn til ovn hvor lang tid det tager.

Nu er der kun tilbage at nyde den lækre mad!

Hvis du er vild med indbagte grøntsager i noget brødhalløj, så vil du sikkert også synes om de her lækre enchiladas og quesadillas… mmmh eller islandsk brødret!

Reklamer

Vegansk jul på Vestfjordene i Island

Jeg har som en af de få veganske bloggere ikke haft inspiration til julemad inde på min blog, fordi jeg ikke plejer at gå særlig meget op i jul. En jul sad jeg f.eks. for mig selv og spiste hjemmelavet pizza i nattøj og så en god film.

Men nu får i lige lidt juleblog fra en jul jeg engang holdte med min mor og mine søskende i en lille by der hedder Bíldudalur, der har omkring 200 indbyggere. Min mor arbejdede den jul i byens bed&breakfast “Harbour Inn” – og gør det stadig indtil hun overtager sit eget bed&breakfast i næste by; Táknafjörður. Og fordi der er meget få turister om vinteren, valgte vi at spise julemåltidet i Harbour Inns spisesal.

Her på vestfjordene i Island er der rigtig smuk natur. Jeg kan varmt anbefale en tur herop, især når min mor overtager stedet “Bjarmaland”, da hun vil have lækker vegansk brunch som valgmulighed dér – et sted som også ligger tæt på de her skønne og mega varme bassiner midt ude i ingenting og alting.

Nå, men tilbage til julemaden…

Jeg fik lov til at stå for al julemaden og valgte som forret at servere ét ristet rugbrød med vegansk sild i karry og ét med vegansk tunsalat.

Mens hovedretten bestod af indbagt seitan, svampe og soltørrede tomater i smørdej – se en meget lignende opskrift her. Med søde kartofler, bønner, sauce og en god salat til – udover lidt falafler og gulerodsfrikadeller.

Til dessert var der vaniljeis og hjemmebagt chokoladekage.

Vi var 9 personer til jul og alle var glade for julemaden selvom de ikke var veganere og alle blev godt mætte! Så man kan sagtens forkæle altspisense personer til jul, på vegansk, hvis man vil det 🙂

“Silden” lavede jeg ud fra plantepushernes opskrift som er at finde her – jeg er helt vild med hvad de kalder opskriften: “Lad silden svømme”

Her er lidt billeder af min ‘lad silden svømme’ process

Det var virkelig nemt at lave og det smager helt fantastisk! Dem jeg serverede for spiser sild i karry og sagde at konsistens og smag mindede meget om det. Så det er bare fedt at man kan lave det uden sild og mælkeprodukter og få en lignende smagsoplevelse!

Jeg har desværre ikke billeder af processen på alle de andre ting jeg fik lavet den jul. Har nok snappet processen og glemt at tage billeder i telefonen… det hænder 🙂

Nå, men her til sidst vil jeg dele lidt flere naturbilleder og slutte teksten af med at sige tak for nu og glædelig jul og godt nytår! Håber min julemad fra en juleaften i Island engang, kan inspirere fremover. Beklager at jeg har været en doven juleinspirationsblogger. Better late than never!