Facon

Vegansk bacon aka facon og lækon

Ingen grund til panik! Som veganer er der ikke meget man behøver at vinke farvel til. Det meste vi kender fra den danske madkultur kan nemlig veganiseres. Det betyder at du kan få de velkendte lækre smagsoplevelser, men uden at gå på kompromis med dyrevelfærd. Her er fx en vegansk version af bacon som ikke kræver særlig mange ingredienser og heller ikke er spor besværligt at lave. Det er opfundet af parret Kasper og Karina i Danmark – dem der står bag bloggen veganer.nu

De gav opfindelsen navnet lækon eller på engelsk laekon. De delte så deres vildt lækre opskrift gratis på forskellige veganske facebook sider og siden da har opskriften spredt sig verden rundt. Dog vidste jeg det ikke engang da jeg lavede det her lille “bacon” eksperiment – da de mange engelske opskrifter jeg lod mig inspirere af ikke nævner at det er en dansk opfindelse. Se hele historien bag lækon opfindelsen her. Men takket være gruppen ((VEGANSK)) Mad  fandt jeg ud af at det rent faktisk er et par danskere der står bag, hvilket er fantastisk da der i Danmark er den største eksport af grise – og opskrifter som deres lækon opskrift er med til at mindske behovet for bacon baseret på kød. Så endelig gå ind og giv dem masser af kærlighed!

Mange synes det er lidt freaky med de her forskellige typer efterligninger af kød. Som navnet lægger op til forbindes det ofte med noget der er “fake”. For det man ser ligner ikke hvad det er. Men tænker man bare lidt over det, sådan hvor man zoomer lidt ud, så er bacon af grisekød slet ikke anderledes lige hvad dette angår. For når man kigger på bacon i de lokale købmands kølediske, er det man ser også fjernt fra hvad det egentlig er lavet af. Det som bacon kommer fra er nemlig, surprise surprise, en gris. Så faktisk er den her version af bacon endnu mindre en madvare der “lader som om det er noget andet end det er”. Den store forskel er at der absolut ikke var nogen dyr der bevidst kom til skade for at lave den her smagsoplevelse, modsætning til bacon lavet på kød. Så jubiiii for de kreative folk, Karina og Kasper, der en dag tænkte “lad os lave bacon af rispapir i stedet” – Tak tak tak 🙏🏼 Det er jo genialt! Tjek i øvrigt deres vidoe ud – her viser de i detaljer hvordan lækon laves aka. rice paper bacon.

So lets get cooking! Start allerførst med at tænde ovnen og indstille den på 200 grader.

Ingredienser

Faconbasen

6-8 stk rispapir

Tallerken eller fad med kogende vand

Marinaden

2 spsk smagsneutral kokosolie

2-3 spsk kogende vand

3 spsk soyasauce

1/2 spsk sirup

2 spsk gærflager

1/2 spsk hvidløgspulver

1 tsk røget paprika

1 tsk sort peber

1-2 tsk havsalt

1 tsk paprika

Fremgangsmåde

Start med at lave marinaden. Kom alle marinade ingredienserne i en skål. Start med kokosolien, det kogende vand, soyasaucen og siruppen. Rør det godt sammen og tilføj herefter de tørre ingredienser. Når det er blandet godt sammen er marinaden klar.

Forbered nu rispapiret. Kog ca. en halv liter vand og hæld det i et fad.

Læg nu to rispapir ovenpå hinanden og dyp dem i det kogende vand, som var det ét stykke og ikke to. Kan også klippes i strimler først og dyppes ned i det kogende vand to og to sammen i strimler som Karina og Kasper gør her i Deres video om lækon.

Når du har dyppet det i det kogende vand, 0,5-1 minut, eller indtil det bliver blødt… så er de to stykker faktisk blevet “smeltet sammen” til ét.

Skær det ud i strimler med en skarp kniv og mariner begge sider af strimlerne. Strimlerne kan også dyppes ned i marinaden – i en kop – så man får smurt begge sider i én bevægelse. Jeg henviser igen til videoen her.

Start fx med at marinere den ene side og kom dem derefter på en bagerist med bagepapir på, med den marinerede side nedad. Mariner så den anden side

Nu er der kun tilbage at bage de marinerede rispapirsstrimler i ovnen.

De skal have 7 minutter på 200 grader.

Så er der facon!

Nyd fx denne lækre hjemmelavede veganske bacon i en burger med hjemmelavet quinoabøffer og vegansk burgerdressing, i en cremet pastaret, til scrambled tofu, på en veggiepostejmad, i en sandwich eller som topping til salaten eller en lækker suppe.

Reklamer

Grøntsagsbøffer af juicepulp

I dag lavede jeg mig en juice ud af random grøntsager jeg havde i køleskabet. Det blev til en juice med rødbede, gulerødder, grønkål, tomater, blommer og æbler

Normalt ryger pulpen i komposten, men i dag fik jeg lyst til at lave grøntsagsbøffer ud af det i stedet

Tog alt det søde ud af massen og en del af grønkålen fra, så der var en jævn blanding af pulp fra gulerødderne, rødbederne og grønkålen

Til at starte med rev jeg 3 stk kartofler og kom i, samt en god håndfuld gærflager og kikærtemel

Derefter hakkede jeg et løg og rev 3 fede hvidløg og tilsatte til massen

Jeg kom derefter lidt olie og mere kikærtemel i, samt følgende krydderier

(Løgpulver, hvidløgspulver, all-around, pebermix, cayenne peber, chilli og røged paprika)

Derefter stak jeg hænderne i, blandede det godt sammen og æltede massen

Jeg formede en stor rund kule og formede 11 grøntsagsbøffer ud af den

Derefter kom jeg masser af ama plantefedt på panden og stegte dem på laveste temperatur indtil de så færdige ud

Lige nu har jeg et elendigt komfur, hvor alt næsten brænder på. Så kan ikke lige sige hvor længe jeres skal have. Men snart får jeg et nyt, hvor jeg vil eksperimentere med tiden og varmen og opdatere denne opskrift

Jeg beklager at jeg ikke har præcise mål på hvor meget af det ene eller det andet der skal i, men jeg håber at du alligevel får noget ud af min metode og billeder. Jeg er sådan en som jammer der ud af i et køkken og sjældent følger en opskrift.

Måske du også er en køkken jammer… og så behøver jeg ikke at sige at disse grøntsagsbøffer kan laves af what ever du lige har.

Jam away in the kitchen 🌱💜🐮

Og skååååål i grøntsagsjuice!

Ps. Hvis du savner blodig smag, kan du bare rive din finger når du anvender rivejernet… så skal du få blodige bøffer 💉🍔🔪🌱💜🐮😁