Vegansk jul på Vestfjordene i Island

Jeg har som en af de få veganske bloggere ikke haft inspiration til julemad inde på min blog, fordi jeg ikke plejer at gå særlig meget op i jul. En jul sad jeg f.eks. for mig selv og spiste hjemmelavet pizza i nattøj og så en god film.

Men nu får i lige lidt juleblog fra en jul jeg engang holdte med min mor og mine søskende i en lille by der hedder Bíldudalur, der har omkring 200 indbyggere. Min mor arbejdede den jul i byens bed&breakfast “Harbour Inn” – og gør det stadig indtil hun overtager sit eget bed&breakfast i næste by; Táknafjörður. Og fordi der er meget få turister om vinteren, valgte vi at spise julemåltidet i Harbour Inns spisesal.

Her på vestfjordene i Island er der rigtig smuk natur. Jeg kan varmt anbefale en tur herop, især når min mor overtager stedet “Bjarmaland”, da hun vil have lækker vegansk brunch som valgmulighed dér – et sted som også ligger tæt på de her skønne og mega varme bassiner midt ude i ingenting og alting.

Nå, men tilbage til julemaden…

Jeg fik lov til at stå for al julemaden og valgte som forret at servere ét ristet rugbrød med vegansk sild i karry og ét med vegansk tunsalat.

Mens hovedretten bestod af indbagt seitan, svampe og soltørrede tomater i smørdej – se en meget lignende opskrift her. Med søde kartofler, bønner, sauce og en god salat til – udover lidt falafler og gulerodsfrikadeller.

Til dessert var der vaniljeis og hjemmebagt chokoladekage.

Vi var 9 personer til jul og alle var glade for julemaden selvom de ikke var veganere og alle blev godt mætte! Så man kan sagtens forkæle altspisense personer til jul, på vegansk, hvis man vil det 🙂

“Silden” lavede jeg ud fra plantepushernes opskrift som er at finde her – jeg er helt vild med hvad de kalder opskriften: “Lad silden svømme”

Her er lidt billeder af min ‘lad silden svømme’ process

Det var virkelig nemt at lave og det smager helt fantastisk! Dem jeg serverede for spiser sild i karry og sagde at konsistens og smag mindede meget om det. Så det er bare fedt at man kan lave det uden sild og mælkeprodukter og få en lignende smagsoplevelse!

Jeg har desværre ikke billeder af processen på alle de andre ting jeg fik lavet den jul. Har nok snappet processen og glemt at tage billeder i telefonen… det hænder 🙂

Nå, men her til sidst vil jeg dele lidt flere naturbilleder og slutte teksten af med at sige tak for nu og glædelig jul og godt nytår! Håber min julemad fra en juleaften i Island engang, kan inspirere fremover. Beklager at jeg har været en doven juleinspirationsblogger. Better late than never!

Reklamer

Kikærte pizza

Jeg eeeeeelsker pizza, men er sådan en brødafhængig person der skal passe lidt på. Så derfor er denne pizza med kikærtebund perfekt for mig! Den er super sund med masser af fiber og protein… og så smager det altså også godt!

Kikærte pizzabund (2 stk mini pizza)

3,5 dl kikærtemel

3 dl vand

evt. 2-3 spsk gærflager

evt. 2 tsk cayenne peber, chili krydderi, løgpulver, hvidløgspulver og hvad man ellers synes kunne være lækkert at få i af smag

Rør godt sammen med en pisk indtil det er klumpefrit

Kom lidt olie på en pande hæld halvdelen af kikærtedejen på panden og steg i 5-6 minutter på hver side. Min varmeindstilling var 6 ud af 9, på induktionskogeplader.

Kom dine yndlingspizza ingredienser på og bag i ovnen på 200-225 grader i 12-18 minutter

Jeg brugte færdiglavet pizzasauce, Violife pizza kokosost, løg, rød peber, svampe, soltørrede tomater, rødbeder, chili og hvidløg

Synes det var lækkert med den intenste mørke røde farve på pizzaen, lidt alla pepperoni… bare meget sundere 🍕😋

Er meget glad for resultatet. Man ganger selvfølgelig bare kikærtemel og vand op for endnu flere pizzabunde Håber det var inspirerende! Det er hvert fald mit bud på en sund version af snaskehyggemad 😜

– Kolbrún Gunnarsdóttir

Vegan enchiladas

Ingredienser

Fuldkornstortillas

Hot salsa sauce

Pizza sauce

Violife pizza planteost eller A&As

500-1000 g svampe

1-2 rød peber

1/2 glas Soltørrede tomater

1/4 glas hvidløg i chilliolie

lidt eddike

peber

cayenne peber

hvidløgspulver

løgpulver

all-around

Fremgangsmåde

Skyl og skær grøntsagerne. Start med at stege svampene i lidt eddike. Krydder og tilføj rød peber, hvidløg og soltørrede tomater.

Så er fyldet klar til at komme på en tortilla med salsasauce

Så på tortillaen er der salsasauce eller pizzasauce… eller en blanding – du bestemmer!

Fyldet kommes derefter på, som i mit tilfælde primært består af svampe. Men det kan være lige de grøntsager du ønsker. Det smager også godt med bønner!

Og så lidt revet planteost indeni. Men husk at gemme noget til toppen! Det gælder både saucen og osten.

Derefter foldes tortillaen rundt om fyldet og lægges på et bagepapir på en bageplade, således at samlingen vender nedad.

Kom derefter lidt salsa suace eller pizza sauce på toppen og lidt revet plantost.

Så er de klar til at komme i ovnen, i 15-18 minutter på 200 grader

Så er de klar!

Cremet pastaret med svampe

Her er en opskrift på en lækker glutenfri cremet pastaret med krydrede svampe.

Ingredienser til 3 store portioner

2 pakker glutenfri penne fra Urtekram

4 paprika

300-400 g champinogner og brune svampe

3 rødløg

4-6 stk. soltørrede tomater

Fremgangsmåde

Bring vand til at koge i en gryde, til pastaen. Imens; Skyl og skær løg, svampe og paprika. Svits løgene på en pande og tilsæt derefter svampene. Når de er stegt, tilsættes paprika.

Krydder med fx Maldon salt, pebermix, all-around, cayenne peber, chilliflager, løgpulver, hvidløgspulver og basilikum… eller med dine yndlingskrydderier.

Kom pastaen i det kogende vand og kog i 14 minutter.

Serveres evt. sammen med en lækker salat.

Her er fx en salat bestående af salatmix, persille, cherry tomater, hvidløgs stykker som har ligget i chilli olie, bønnemix, avocado og soltørrede tomater. Med en lækker fransk salatdressing blandet godt sammen med salaten, som består af olivenolie, hvidvins eddike, 3 fede hvidløg, 2 tsk dijob sinnep, maldon salt og pebermix.