Protein pesto

Denne pesto er rig på nødder, bælgfrugter, frø og gærflager, der gør denne pesto til en protein bombe med en masse andet godt for kroppen såsom E- og B-vitaminer, mineraler, jern, zink, calcium, fibre, magnesium, jod, kalium, omega 3 og 6 fedtsyrer mv. – for mere info om hver enkelte nød, bælgfrugt og type frø, kan du læse mere nederst i opslaget.

Ingredienser

1 håndfuld mandler

1 håndfuld peanuts

4-5 stk valnødder

1 spsk boghvede

1 spsk hampefrø

1 spsk chiafrø

1 spsk gærflager

10 stk soltørrede tomater

6 spsk olivenolie

1 tsk havsalt

1 tsk hvidløgspulver

1 tsk peber mix

1 tsk chili

Fremgangsmåde

Kom alle de tørre ingredienser i food processoren, blenderen eller glasset du stavblender i. Blend.

Tilsæt de soltørrede tomater og olivenolien til nødde/frø blandingen.

Og blend videre…

Der er nok pesto til at fylde ét et lille glas op. Jeg brugte bare glasset fra de soltørrede tomater.

Hvis du ønsker at lave en større portion, kommer du bare flere soltørrede tomater og olivenolie i end vist i opskriften. Juster evt. krydderierne efter smag og behag – alt efter hvor stor en portion du laver.

Bon appetit!

Og her til sidst kommer lidt mere info omkring ingredienserne;

Mandler er rige på E-vitaminer som en stærk antioxidant der menes at hold huden ung, grundet iltning der mindsker cellernes ældningsproces. Mandler indeholder desuden også magnesium, calcium, fibre og den proteintype der hjælper med at stabilisere blodsukkeret som holder én mæt i længere tid.

Peanuts har et lavt kalorieindhold og er sprængfyldt med proteiner, gode fedtsyrer og omega 6. Egentlig er peanuts jordnødder, som slet ikke er nødder, men bælgfrugter. Men de er ligeså sunde som nødder, selv når de er saltede!

Valnødder indeholder hormonet melatonin, E-vitamin udover en lang række antiinflammatoriske stoffer, såsom sunde omega 3 fedtsyrer som er med til at holde blodtrykket nede. Aminosyren L-arginin som gør indersiden af blodårerne mere smidige så blodpropper ikke sætter sig fast – og som også nedsætter LDL kolesterol.

Boghvede er faktisk frø og indeholder B- og E-vitaminer og mineraler, udover sporstoffer som kalk, jod, kalium, jern, calcium, magnesium, kisel og fluor. Frøene er også sprængfyldt med antioxidanter, fx stoffet rutin, der er betændelseshæmmende og forbygger blodpropper og andre hjertekarsygdomme. Derudover er bogvede enormt fiberrig og virker rensende og vanddrivende, hvorfor det er en god detox fødevare. Ikke nok med det, så er boghvede også proteinrigt.

Hampefrø er en superfood der indeholder 2 % kulhydrater, 73 % fedt og 25 % protein. De har et højt indhold af jern, zink og magnesium. Derudover indeholder hampefrø alle de ti essentielle aminosyrer, udover omega 3 og omega 6 fedtsyrer. De kaldes superfood fordi de har den mest koncentrerede balance af proteiner, essentielle fedstoffer, vitaminer og mineraler, kombineret med mangel på sukker, stivelse og mættede fedtstoffer.

Chiafrø er en såkaldt superfood som Azteker-krigerne spiste for 500 år siden inden de skulle i kamp, for at få masser af energi så de kunne holde i lang tid. Ikke underligt at de valgte chiafrø når de både indeholder protein, kalk, omega-3-fedtsyrer, kostfibre og antioxidanter. Chiafrø er kendt for at være planterigets bedste kilder til protein, som øger éns mæthedsfølelse. Frøene indeholder så mange kostfibre at man får hele 5 gram fibre i blot én spiseske! Det styrker fordøjelsen og holder blodsukkeret stabilt.

De indeholder så mange omega 3 fedtsyrer at to skefulde giver mere end en hel laksefilet.

Gærflager er inaktiv gær, i familie med svampe. Smagen kan beskrives som en cremet mellemting mellem nødder og ost, hvorfor de ofte bruges i stedet for ost i mange sammenhænge. Gærflager er en direkt kilde til komplet protein og B-vitamin, udover selem, kalium, zink og jern. 2 spsk gærflager indeholder 60 kalorier, 1 g fedt, 5 g kulhydrater, 4 g fiber og 9 g protein.

Reklamer

Krigsfisk – vegansk version af stegt fiskefilet

Jeg er ved at lave mad til en julefrokost. I den forbindelse er jeg ved at lave en vegansk version af stegt fiskefilet, også kendt som krigsfisk.

Grunden til den i sin tid fik navnet krigsfisk var fordi havene under 2.verdenskrig var fyldt med krigsskibe og ubåde, hvilket begrænsede muligheden for dansken at drive fiskeri. De begyndte derfor at lave “stegt fisk” af pastinak vendt i meljævning og rasp – og man må sige at de havde fat i den lange ende for det smager overraskende tæt på fiskefilet! Denne ret fik i året 2011 et nyt navn af Månebarnet, som så passende kalder den “Fredsfisk“.

Fordelene ved at servere krigsfisk/fredsfisk fremfor fiskefilet, udover at være det mest kærlige valg, er at det ingen ben er i! Det efterlader også en lettere følelse i maven, hvilket gør det nemmere at komme igennem de mange forskellige retter der serveres under en julefrokost, for ikke at tale om de mange øl og snaps.

Let’s get cooking!

Her er et billede af alle de ingredienser jeg brugte, udover pastinak.

Ingredienser

4-5 Pastinakker

400-500 g rasp

Olie eller flydende margarine til stegeprocessen

Meljævning:

3 dl vand

4,5 dl kikærtemel*

1 tsk citronsaft

1 tsk dijon sinnep

1 tsk karry

3 tsk havsalt

1/2 tsk røget paprika

chili og peber efter smag og behag

*kan købes i Meny, Kvickly, SuperBrugsen, alle grønthandlere, samt helsekost forretninger

Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen og indstil den på 200 grader.

Skræl pastinakkerne og skær dem på langs, i ca. 1/2 cm skiver.

Bag pastinakstykkerne i ovnen som nu er varm.

De skal have 200 grader i 10 minutter

(Man kan også vælge at koge dem i 4-5 minutter i vand tilsat havsalt)

Imens pastinakkerne er i ovnen blandes alle meljævningsingredienserne.

Rør indtil dejen er, så vidt mulig, fri for klumper.

Kom raspen i et fad eller på en stor tallerken. Smør din pande med olie eller flydende margarine og indstil på middelvarme.

Dyp pastinakstykkerne én ad gangen i dejen. Sørg for at lade den dryppe af nogle sekunder inden du vender stykket i rasp.

Når pastinakken er dyppet i dejen og vendt i raspen kommes den på den varme smurte pande og steges ved middelvarme indtil de er gyldne på hver side.

Det er en god idé at vende dem jævnligt og holde godt øje med begge sider så de ikke bliver for brændte, men alligevel lækkersprøde!

Hav en tallerken klar ved siden af panden hvor alle de stegte pastinakker kommes på. Hvis de skal serveres lige efter stegning er det en god idé at dække dem til med en anden tallerken eller staniol for at holde på varmen.

I mit tilfælde skulle de først bruges dagen efter. Så jeg lod dem bare køle af på tallerkenen, kom dem i en lukket beholder og så i køleskabet.

Til selve julefrokosten skulle de blot varmes lidt i ovnen og så var de klar til at blive spist.

Smager utroligt godt på et stykke rugbrød med remoulade, salat, ristet løg, peberrod, kapers og lidt citronsaft.

Bonustip: denne grove remoulade fra England er tilfældigvis vegansk! Jeg har bl.a. spottet den i Føtex og Kvickly. Den er lidt tyk og grov i det, så jeg kan godt finde på at blande den op med vegansk mayonaise. Kan også købes i fx Kvickly. Men er også super nem at lave selv. Prøv bare at søg på “Vegan mayo” eller “vegansk mayonaise”.

Cremet pastaret med svampe

Her er en opskrift på en lækker glutenfri cremet pastaret med krydrede svampe.

Ingredienser til 3 store portioner

2 pakker glutenfri penne fra Urtekram

4 paprika

300-400 g champinogner og brune svampe

3 rødløg

4-6 stk. soltørrede tomater

Fremgangsmåde

Bring vand til at koge i en gryde, til pastaen. Imens; Skyl og skær løg, svampe og paprika. Svits løgene på en pande og tilsæt derefter svampene. Når de er stegt, tilsættes paprika.

Krydder med fx Maldon salt, pebermix, all-around, cayenne peber, chilliflager, løgpulver, hvidløgspulver og basilikum… eller med dine yndlingskrydderier.

Kom pastaen i det kogende vand og kog i 14 minutter.

Serveres evt. sammen med en lækker salat.

Her er fx en salat bestående af salatmix, persille, cherry tomater, hvidløgs stykker som har ligget i chilli olie, bønnemix, avocado og soltørrede tomater. Med en lækker fransk salatdressing blandet godt sammen med salaten, som består af olivenolie, hvidvins eddike, 3 fede hvidløg, 2 tsk dijob sinnep, maldon salt og pebermix.