Quinoa madpandekager

Disse lækre fiber og proteinrige madpandekager af quinoamel kan laves både tykke og tynde, og bruges som wraps, sundt alternativ til pizzabund, eller tynd “brødskive” eller omelet. Perfekt til dem der forsøger at undgå gluten af den ene eller anden grund eller til dem der ønsker mere fibre og protein i deres daglige kost.

Jeg er helt vild med at komme chilihumus på og så en masse lækre grøntsager som grønkål, soltørrede tomater, agurk, spirer, tomater, bredbladet persille og quinoafrø.

Ingredienser nok til 1 pandekage/1 person

1 dl quinoamel

1 tsk dijon sinnep

1 spsk (glutenfri) soyasauce

1 tsk chili

1 tsk havsalt

1 tsk peber

1 tsk løgpulver

1 tsk hvidløgspulver

0,5-1 dl gærflager

0,75 dl vand eller plantemælk

evt. 1-2 tsk tomatpuré (hvis man kan lide tomatsmag)

For en tykkere pandekage kom mindre væske i eller mere quinoamel. For flere pandekager, øg mængden af quinoamel og væske – og evt. krydderierne alt efter behov. Hvis du fx er helt vild med chili, så gå amok med chili eller hvis du bare eeelskee hvidløg, så kom mere hvidløgspulver i, eller endnu bedre… frisk hvidløg! Smagen kan varieres og personliggøres alt efter dit behov og humør. Jeg kommer fx ikke altid tomatpuré i, det er kun hvis jeg ønsker et hint af tomat som eftersmag, samt en mere rødlig pandekage.

Fremgangsmåde

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og bland sammen. Tilføj væsken til blandingen og rør godt sammen, indtil det er nogenlunde fri for klumper.

Varm panden op; middel varme. Kom evt. en lille bitte smule kokosolie eller andet plantefedt på – medmindre du bruger nonstick pande eller ved din pande kan klare opgaven uden fedt.

Hæld pandekagedejen på panden og bred dejen godt ud på panden med en dejskraber.

Dæk panden til med et stort låg, så dejen bages på panden.

Steg på middelvarme i 5-6 minutter. Løft låget, løsen pandekagen med en spade, vend den, og giv også den side 5-6 minutter.

Og voila! Så er der lækker madpandekage af quinoa.

Så er det bare at komme alt muligt lækkert på pandekagen og nyde den

Reklamer

Kikærte pizza

Jeg eeeeeelsker pizza, men er sådan en brødafhængig person der skal passe lidt på. Så derfor er denne pizza med kikærtebund perfekt for mig! Den er super sund med masser af fiber og protein… og så smager det altså også godt!

Kikærte pizzabund (2 stk mini pizza)

3,5 dl kikærtemel

3 dl vand

evt. 2-3 spsk gærflager

evt. 2 tsk cayenne peber, chili krydderi, løgpulver, hvidløgspulver og hvad man ellers synes kunne være lækkert at få i af smag

Rør godt sammen med en pisk indtil det er klumpefrit

Kom lidt olie på en pande hæld halvdelen af kikærtedejen på panden og steg i 5-6 minutter på hver side. Min varmeindstilling var 6 ud af 9, på induktionskogeplader.

Kom dine yndlingspizza ingredienser på og bag i ovnen på 200-225 grader i 12-18 minutter

Jeg brugte færdiglavet pizzasauce, Violife pizza kokosost, løg, rød peber, svampe, soltørrede tomater, rødbeder, chili og hvidløg

Synes det var lækkert med den intenste mørke røde farve på pizzaen, lidt alla pepperoni… bare meget sundere 🍕😋

Er meget glad for resultatet. Man ganger selvfølgelig bare kikærtemel og vand op for endnu flere pizzabunde Håber det var inspirerende! Det er hvert fald mit bud på en sund version af snaskehyggemad 😜

– Kolbrún Gunnarsdóttir