Glutenfrit quinoa-boghvede-knækbrød med frø og kerner

Jeg fik i sin tid den bedste opskrift på knækbrød af en nabo. Den var tilfældigvis vegansk og det var noget jeg bagte rigtig tit før jeg blev veganer. Opskriften har lagt her på bloggen som en af de første opskrifter, sammen med et lækkert surdejsrugbrød og koldthævede speltboller.

Ja, jeg elsker at bage og har gjort det siden jeg var helt lille. Jeg havde altid en lille bog hvor jeg skrev mine yndlingsopskrifter i. Opskrifter som jeg stadig den dag i dag nyder at lave, ud fra lille Kolbrúns håndskrift.

Mange af opskrifterne har jeg måtte veganisere, som faktisk er ret nemt, mens andre tilfældigvis var veganske… ligesom det her lækre knækbrød.

I dag fik jeg lyst til at lave en glutenfri version, fordi jeg lagde mærke til hvor dyrt glutenfrit knækbrød er i supermarkederne. Jeg tænkte, aaaaah, det kan gøres billigere og bedre! Så her kommer mit take på glutenfrit knækbrød med quinoamel, boghvedemel og en masse lækre kerner og frø såsom chiafrø, boghvedekerner og mange flere – bare for at matche mel temaet lidt.

Jeg lover dig et lækkert sprødt knækbrød med masser af knas fra kerner og frø, samt en eftersmag af ost grundet den hemmelige ingrediens… drum roll… ja, du gættede rigtigt… GÆRFLAGER 🌱🧀😋

Let’s get baking!

Ingrediensliste

1 dl solsikkekerner

1 dl sesamfrø

1 dl græskarkerner

1 dl boghvedekerner

1 dl chiafrø

0,5 dl hørfrø

2 dl gærflager

1 dl glutenfri havregryn

2 dl boghvedemel

1,5 dl quinoamel

1 tsk bagepulver

2,5 tsk salt

2 dl vand

1,5 dl olie

Fremgangsmetode

1) Kom alle de tørre ingredienser i en skål og rør godt rundt

2) Tilsæt vand og olie og rør godt rundt indtil det bliver til en god klistret dej

3) Find bagepladen frem, kom et styk bagepapir på og kom halvdelen af den klistrede dej oven på. Kom så et bagepapir ovenpå dejen

4) Rul dejen ud mellem de to stk bagepapir ved at rulle med en kagerulle oven på det øverste bagepapir – sørg for at få fordelt dejen så godt ud på det underste bagepapir som muligt

5) Tag det øverste bagepapir af og skær dejen ud i firkanter med en kniv eller pizzaskærer

7) Bag i ovnen; 15 minutter på 200 grader

8) Når de er bagt, knækkes de fra hinanden, ud fra de udskæringer du lavede før og køles af på en rist

Så har du det lækreste glutenfrie knækbrød!

Opbevar et tørt sted i en bøtte, madkasse, pose eller lignende

Det smager rigtig godt med avocado, veganaise sriracha, hjemmelavet mayo, humus

…eller plantebaseret smørreost, smørbar og planteost

Alt i alt en meget fornuftig snack 😋

Reklamer

Facon

Vegansk bacon aka facon og lækon

Ingen grund til panik! Som veganer er der ikke meget man behøver at vinke farvel til. Det meste vi kender fra den danske madkultur kan nemlig veganiseres. Det betyder at du kan få de velkendte lækre smagsoplevelser, men uden at gå på kompromis med dyrevelfærd. Her er fx en vegansk version af bacon som ikke kræver særlig mange ingredienser og heller ikke er spor besværligt at lave. Det er opfundet af parret Kasper og Karina i Danmark – dem der står bag bloggen veganer.nu

De gav opfindelsen navnet lækon eller på engelsk laekon. De delte så deres vildt lækre opskrift gratis på forskellige veganske facebook sider og siden da har opskriften spredt sig verden rundt. Dog vidste jeg det ikke engang da jeg lavede det her lille “bacon” eksperiment – da de mange engelske opskrifter jeg lod mig inspirere af ikke nævner at det er en dansk opfindelse. Se hele historien bag lækon opfindelsen her. Men takket være gruppen ((VEGANSK)) Mad  fandt jeg ud af at det rent faktisk er et par danskere der står bag, hvilket er fantastisk da der i Danmark er den største eksport af grise – og opskrifter som deres lækon opskrift er med til at mindske behovet for bacon baseret på kød. Så endelig gå ind og giv dem masser af kærlighed!

Mange synes det er lidt freaky med de her forskellige typer efterligninger af kød. Som navnet lægger op til forbindes det ofte med noget der er “fake”. For det man ser ligner ikke hvad det er. Men tænker man bare lidt over det, sådan hvor man zoomer lidt ud, så er bacon af grisekød slet ikke anderledes lige hvad dette angår. For når man kigger på bacon i de lokale købmands kølediske, er det man ser også fjernt fra hvad det egentlig er lavet af. Det som bacon kommer fra er nemlig, surprise surprise, en gris. Så faktisk er den her version af bacon endnu mindre en madvare der “lader som om det er noget andet end det er”. Den store forskel er at der absolut ikke var nogen dyr der bevidst kom til skade for at lave den her smagsoplevelse, modsætning til bacon lavet på kød. Så jubiiii for de kreative folk, Karina og Kasper, der en dag tænkte “lad os lave bacon af rispapir i stedet” – Tak tak tak 🙏🏼 Det er jo genialt! Tjek i øvrigt deres vidoe ud – her viser de i detaljer hvordan lækon laves aka. rice paper bacon.

So lets get cooking! Start allerførst med at tænde ovnen og indstille den på 200 grader.

Ingredienser

Faconbasen

6-8 stk rispapir

Tallerken eller fad med kogende vand

Marinaden

2 spsk smagsneutral kokosolie

2-3 spsk kogende vand

3 spsk soyasauce

1/2 spsk sirup

2 spsk gærflager

1/2 spsk hvidløgspulver

1 tsk røget paprika

1 tsk sort peber

1-2 tsk havsalt

1 tsk paprika

Fremgangsmåde

Start med at lave marinaden. Kom alle marinade ingredienserne i en skål. Start med kokosolien, det kogende vand, soyasaucen og siruppen. Rør det godt sammen og tilføj herefter de tørre ingredienser. Når det er blandet godt sammen er marinaden klar.

Forbered nu rispapiret. Kog ca. en halv liter vand og hæld det i et fad.

Læg nu to rispapir ovenpå hinanden og dyp dem i det kogende vand, som var det ét stykke og ikke to. Kan også klippes i strimler først og dyppes ned i det kogende vand to og to sammen i strimler som Karina og Kasper gør her i Deres video om lækon.

Når du har dyppet det i det kogende vand, 0,5-1 minut, eller indtil det bliver blødt… så er de to stykker faktisk blevet “smeltet sammen” til ét.

Skær det ud i strimler med en skarp kniv og mariner begge sider af strimlerne. Strimlerne kan også dyppes ned i marinaden – i en kop – så man får smurt begge sider i én bevægelse. Jeg henviser igen til videoen her.

Start fx med at marinere den ene side og kom dem derefter på en bagerist med bagepapir på, med den marinerede side nedad. Mariner så den anden side

Nu er der kun tilbage at bage de marinerede rispapirsstrimler i ovnen.

De skal have 7 minutter på 200 grader.

Så er der facon!

Nyd fx denne lækre hjemmelavede veganske bacon i en burger med hjemmelavet quinoabøffer og vegansk burgerdressing, i en cremet pastaret, til scrambled tofu, på en veggiepostejmad, i en sandwich eller som topping til salaten eller en lækker suppe.

Quinoa SUPERBURGER

Når det kommer til vegansk mad kan jeg slet ikke styre mig hvad frivilligt arbejde angår. Da jeg arbejdede ude på landet i Island, sidste år, var der kun én lille købmand/kiosk/spisested i ét kaldet “Vegamót”, og der var intet vegansk på menuen. Jeg tilbød derfor at lave opskrift og indkøbsliste til dem, samt en demonstration af hvordan en vegansk burger med lækker hjemmelavet vegansk dressing laves fra bunden.

Udover det tog jeg også lidt billeder af resultaterne og smed op på facebook siden “Vegan Ísland” og appen/hjemmesiden HappyCow – i et forsøg på at gøre de islandske veganere og veganere i hele verden, opmærksomme på at langt langt ude på landet, på vestfjordene, i Island, i en lillebitte by ved navn Bildudalur, kan man få en VEGANSK BURGER 🌱🍔 Der er allerede en del veganske turister og islændinge der har været forbi og smage, udover de lokale non-vegans. Det er virkelig fedt at de veganske vibes kan spredes hvor som helst når som helst i verden med lidt indsats fra os hver især 💚✌️

Bøffen er lavet af quinoa og chiafrø som kaldes SUPERFOOD da det er spækket med protein, omega 3 og alt muligt andet godt! I bøffen er der chunks af svampe, løg og paprika, og så er den krydret rigtig godt. Derfor navngav jeg denne burger SUPER BURGER eller på islandsk “OFURBORGARINN” 🌱💪 Også for ikke at skræmme de lokale alt for meget, da mange har fordomme om vegansk mad og straks tager “nej hatten” på og i et splitsekund adopterer “gå en lang bue udenom” adfærden, når det gælder mad der hedder noget med vegansk.

Jeg fortsætter med mit frivillige arbejde, med at informere og inspirere til veganske alternativer, både på bloggen og blandt mine forskellige lokalområder alt efter hvor jeg befinder mig, som pt er Aalborg.


Her kommer opskriften på burgeren og burgerdressingen så du kan lave din helt egen SUPERBURGER derhjemme.



Ingredienser
– ca. 8 stk. bøffer

400 g quinoa
3 spsk chiafrø
1 løg
1 stk. rød peber
200 g champignon
1/2-1 frisk chili
2 fede hvidløg
evt. friske koriander
evt. frisk bredbladet persille
1/2 tsk smoked paprika
2-3 tsk af hvert krydderi; salt, peber, paprika, chili, sambal oelek, hvidløgspulver og løgpulver.

Fremgangsmåde
Kog quinoaen som anvist på pakken (1 del quinoa og 2 del vand)
Kom de 3 spsk chiafrø i et 500 ml glas med vand i og rør rundt i det med en teske.

Lad det nu stå imens quinoaen koger. Rør blot ind imellem i “chiafrø vand blandingen”, så det bliver godt fordelt i glasset. Det er meningen at det skal ende som en tyk slim som binder quinoabøfferne sammen.

I mellemtiden finthakkes løg, rød peber, champignon, chili og hvidløg. Og det samme gælder de friske koriander og/eller bredbladet persille, hvis du vælger at komme det i.

Varm en pande op, kom lidt olie på, og steg ingredienserne; start med løgene, kom derefter champignonerne i. Og til sidst chili, hvidløg og rød peber. Krydder det godt til med dine yndlingskrydderier eller de krydderier jeg har listet oppe i ingredienslisten.

Hold endelig ikke tilbage med krydderierne! Det kan være det virker af meget, men det kommer ikke til at smage ligeså meget i selve bøffen.

Når quinoaen er færidkogt kommes den i en stor skål. Kom så de stegte grøntsager, de friske krydderurter, og chiafrøslimen ned til quinoaen og bland det hele godt sammen.

Nu kan du begynde at forme dine bøffer og stege dem på panden.

FIF: Hvis du synes “veggiedelledejen” er for våd eller slimet kan du komme lidt mel eller havregryn ned til blandingen (for glutenfri version; kikærtemel, quinoamel eller glutenfrie havregryn). Jeg har dog lavet dem helt uden mel eller havregryn, så det kan man også sagtens. Men nogle kan godt lide at dejen er lidt mere tør at arbejde med, så dette fif er til Jer.


Jeg plejer at stege mine bøffer på mellem varme i lidt olie, på begge sider indtil de er klar.

For ekstra EKSTRA crunchy quinoabøffer kan de kommes i ovnen efter stegningen i 15-18 minutter på 200 grader.

Burgerdressing

1 dl neutral økologisk soyamælk
2-3 dl neutral solsikkeolie
1 tsk citronsaft, æblecidereddike eller hvidvinseddike
1-2 tsk agave sirup
2 spsk dijon sinnep
4-5 spsk ketchup
2-3 tsk all around krydderi
2 tsk maldon salt eller havsalt
1/2 tsk sort peber

Kom alt undtaget olien i et højt glas. Stavblend det hele i 1 minut. Hæld derefter, i en ultra tynd stråle, olien ned til blandingen mens du fortsat stavblender. Gør dette indtil blandingen transformeres til en tyk konsistens ligesom mayo.


Nu mangler du bare at skære lidt salat, tomat, løg og agurk – eller hvad du nu kan lide at komme i en burger… og du er klar til at nyde din lækre hjemmelavede SUPERBURGER!

Hjemmelavet fast og smeltbar vegansk ost

Denne hjemmelavede veganske kokosost kan både spises rå, fx på brød, eller i smeltet form på pizza, lasagne, toast etc.

Smagen kan varieres ved fx at komme finthakket chili eller hvidløg i. Eller man kan komme kala namak salt i, mere røget paprika for en røget ostesmag. Eller paprikastykker, hakkede soltørrede tomater, eller olivenstykker. Så tænk over hvilken type ost du er i humør til eller passer bedst ift. det du vil bruge osten til… og kom den ekstra ingrediens i som der giver mest mening.

Jeg lavede den bare helt simpel denne gang, uden noget ekstra i, men vil helt klart komme noget ekstra i næste gang. Og måske endda lave 3 små oste af denne opskrift, med hver sit forskellige ekstra ingrediens i. Nå, men her kommer basisopskriften på hvad der skal til for at lave denne faste og smeltbare ost. Opskriften er fundet på en norsk blog. Men jeg har valgt at beskrive ingredienserne samt hele processen på dansk, til dem der ikke lige kan overskue at give sig i kast med vegansk ost på norsk.

Ingredienser

2 dåser kokosmælk á 400 ml

2 spsk agar-agar pulver

4 spsk gærflager

1/5 tsk hvidløgspulver

1/5 tsk løgpulver

1/5 tsk røget paprika

2 tsk havsalt

1 tsk johannesbrødkernemel

1 tsk æblecidereddike

Evt. lidt gurkemeje for farve (jeg kom liiidt for meget i denne gang, 1 stk, så min ost blev meget gul!)

Fremgangsmåde

Start med at komme gærflager, krydderier, johannesbrødkernemel og æblecidereddike i en lille skål, så det er klar til når det engang skal i.

Kom de to dåser kokosmælk i en gryde. Stil komfuret på højeste varme. Kom straks de to spsk agar-agar pulver i kokosmælken inden den når at blive varm.

Pisk indtil det når kogepunkt.

Når du kan se det begynder at boble kommes resten af ingredienserne i, som du så belejligt allerede har klar i en skål.

Når du har hældt skålens indhold i gryden piskes der videre i mindst 8-9 minutter. Den her proces kræver tålmodighed og kræfter – der skal piskes virkelig godt til!

Når dine arme er ømme efter at have gjort det i 8-9 minutter, slukkes komfuret og den tykke flydende gule masse hældes ned i en madkasse, skål, brødform eller lignende.

Her kan du lege med formen på din ost; skal den være rund eller firkantet? Vælg den bøtte du synes kunne give en god form til din ost.

Kom bøtten i køleskabet med låg på og vent indtil det er blevet fast.

Nogle siger det godt kan tage op til 8 timer. Jeg lod min stå over natten.

Måtte prøve osten både smeltet og direkte på brød da den endelig var hærdet nok i køleskabet.

Den er nem at skære i, og let at rive på rivejern. Virkelig fedt at man kan lave det her derhjemme med kun to specialingredienser; agaragar og johannesbrødkerne-mel. Begge kan købes i Helsam online forretning, fysiske helsekost og Meny forretninger.

Jeg synes helt klart den smagte mest af ost i smeltet tilstand.

Men vil som sagt eksperimentere med ekstra ingredienser næste gang, så den måske bliver mere spændende direkte på brødet. Jeg kom tomater og lava salt på for lidt mere ekstra smag.

Næste gang vil jeg lave én med paprika, én med chili og hvidløg, og én med finthakkede soltørrede tomater, oliven samt lidt kala namak salt.

Det tror jeg virkelig kunne være lækkert!

Kommentér endelig hvad du kom i af ekstra ingredienser og om det hittede eller ikke. Del endelig også links til andre lækre veganske oste 🧀🌱

Jeg kan fx linke til Plantepushernes flydende smeltede Åhst – som ser mega lækker ud!

Og den her lækre aquafabe cashew ost som jeg vil prøve at lave, næste gang jeg skal eksperimentere med hjemmelavet vegansk ost.

Kikærte madpandekager

Disse lækre fiber og proteinrige madpandekager kan laves både tykke og tynde, og bruges som wraps, kikærte pizza, tynde brødskiver eller omelet. Perfekt til dem der forsøger at undgå gluten af den ene eller anden grund eller til dem der ønsker mere fibre og protein i deres daglige kost.

Her er to veganske pizzaer jeg lavede med kikærte pandekagerne som pizzabund

Og her ses kikærte madpandekagerne som en slags omelet med avocado spredt på bunden og frisk salat, chiafrø og vegansk chili mayo ovenpå

Ingredienser til én pandekage

1 dl kikærtemel

1 tsk dijon sinnep

1 spsk (glutenfri) soyasauce

1 spsk tomat puré

1 tsk chili

1 tsk havsalt

1 tsk peber

1 tsk løgpulver

1 tsk hvidløgspulver

0,75 dl vand eller plantemælk

For en tykkere pandekage kom mindre væske i eller mere kikærtemel. For flere pandekager, øg mængden af kikærtemel og væske – og evt. krydderierne alt efter behov. Hvis du fx er helt vild med chili, så gå amok med chili eller hvis du bare eeelskee hvidløg, så kom mere hvidløgspulver i, eller endnu bedre frisk hvidløg! Smagen kan varieres og personliggøres alt efter dit behov og humør.

Fremgangsmåde

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og bland sammen. Tilføj væsken til blandingen og rør godt sammen, indtil det er nogenlunde fri for klumper.

Varm panden op; middel varme. Kom evt. en lille bitte smule kokosolie eller andet plantefedt på – medmindre du bruger nonstick pande eller ved din pande kan klare opgaven uden fedt.

Hæld pandekagedejen på panden og bred dejen godt ud på panden med en dejskraber.

Dæk panden til med et stort låg, så dejen bages på panden.

Steg på middelvarme i 5-6 minutter. Løft låget, løsen pandekagen med en spade, vend den, og giv også den side 5-6 minutter.

Og voila! Så er der lækker madpandekage af kikærter.

Indbagte grøntsager i butterdej – eller som tærte!

Min julemad har i år bestået af indbagte grøntsager i butterdej med revet kokos ost og plantebaseret fløde. Men den her ret er også bare lækker i så mange andre sammenhænge! Så lige meget hvad dag det er i dag, go for it!

Butterdejen med grøntsagerne kan formes på alle mulige kreative måder. Den her gang blev det for mit vedkommende en aflang brød agtig form.

Derudover lavede jeg også en tærte med samme grøntsagsfyld som jeg kom i butterdejen.

Ingredienser

1 pakke butterdej

1,5 pakke Naturli’ plantefløde

1 pose revet ost fra Violife eller 1 pakke pizza blok fra Violife eller Astrid och Aporna som rives

2 løg

2-3 fede hvidløg

1 glas oliven uden sten

300-400 g champignoner

3 gulerødder

2 stk rød peberfrugt

1 pakke økologisk seitan*

1-2 spsk gærflager (kan undlades)

evt. grøntsagsbullion (jeg brugte herbs&garlic og svampe bullion)

2 tsk hvidløgspulver

2 tsk løgpulver

peber, salt og chili efter smag

evt. lidt olie til stegningsprocessen

Inden du læser videre… så tænd lige ovnen. Indstil den på 200 grader.

*Seitan er et fremragende alternativ til kød som blev opfundet af buddhistiske munke for flere århundrede siden. De ville nemlig ikke slå dyr ihjel og fandt derfor en anden måde at få kødsmags og konsistens oplevelsen frem, uden at gøre dyrene harm.

Det ligner endda kød! Men der er egentlig ikke det vilde hokus pokus bag og har som sagt fundet sted i århundrede.

I gamle dage lavede man en dej af hvedemel som man gennem varme og kolde bade, for at vaske stivelsen ud af dejen. Men i dag kan en ren økologisk pakke gluten uden stivelse købes i helsekost og man det at lave seitan kan derfor klares på 15 minutter.

Man kan også bare være doven som mig og købe en færdiglavet seitan, klar til at skære i skiver og spise! Jeg fandt denne økologiske seitan fra Naturli’ i Kvickly. Der er sikkert mange andre butikker der også forhandler det. Eller kan de måske komme til det hvis du kræver det.

Nå, for satan, nu må det være nok om seitan! (ja der jokes ret meget med ordet satan i sjov hvad seitan angår selvom budskabet med seitan er kærlighed og respekt til vores medvæsner).

Fremgangsmåde

Skyl alt hvad det skal skylles af grøntsager. Finthak løgen og hvidløgen og steg i olie eller i non stick pande/gryde. Skær champignon i skiver og steg med løgene. Skær gulerødderne i små bidder og tilsæt blandingen.

Kog lidt vand til grøntsags bullionen (kan også undlades hvis man vare krydre blandingen godt i stedet). Kom grøntsagbullionen i en kop, hæld kogende vand i koppen og rør rundt til det er opløst. Hæld det derefter i din stegeblanding.

Nu mangler der bare seitan skiverne, rød peberfrugt og oliven stykkerne. Skær seitanen ud i strimler eller tern – smag og behag – og det samme gælder peberfrugt og oliven. Tilsæt det til grøntsags stegeblandingen som det sidste inden plantefløden kommes i. Skru ned for varmen så det bare simrer videre nu i stedet for stegning på fuld hammer. Hæld ca. hvad der svarer til 1,5 pakke plantefløde ned til grøntsagsblandingen og rør forsigtigt rundt.

Sluk for varmen helt nu og begynd at gør klar til at forme butterdejen og/eller tærten.

Hvis du laver tærte, så prik hul med en gaffel i tærtebunden.

Kom fyldet oven på butterdejen eller ned i tærteformen, alt efter hvad du har gang i.

Kom dejen omkring fyldet, så det lykkes inde. Det er ok hvis det er lidt åbent i toppen – det ser bare endnu mere indbydende når grøntsagsbagværket kommer ud af ovnen.

Når du har formet din grøntsags butterdej færdig og drysset kokosost på toppen – eller oven på tærtefyldet hvis du sprang på tærten – så er det klart til at komme i ovnen hvor det

bages på 200 grader i 18-22 minutter

… det vigtigste er bare at butterdejen er bagt ordenligt færdigt – så hold øje med om den er blevet lidt gylden og tag den først ud dér – det kan svinge mellem ovn til ovn hvor lang tid det tager.

Nu er der kun tilbage at nyde den lækre mad!

Hvis du er vild med indbagte grøntsager i noget brødhalløj, så vil du sikkert også synes om de her lækre enchiladas og quesadillas… mmmh eller islandsk brødret!

Sk*nke salat

Alt hvad du behøver for at lave denne lækre veganske sk*nke salat er følgende

Ingredienser

Plantebaserer mayonaise

1 dåse kogte gulerødder og ærter

1 pakke sk*nke fra Astrid och Aporna (gerne den røgede)

Peber

Løgpulver

Hvidløgspulver

Salt

Knivspids røget paprika

Start med mayoen. Laver du den fra bunden, er det tid til at gå i gang med den nu. Se opskrift her.

Man kan selvfølgelig også bruge færdiglavet plantebaseret mayo fx Hellmanns’ vegan mayo, Follow Your Heart og mange andre. Det er dog langt billigere og ofte bedre, selv at lave den.

Fremgangsmåde

Kom mayo i en skål. Væsken fra dåsen med ærter og gulerødder hældes fra og tilsættes mayoen. Skær sk*nken og skær i firkanter. Tilsæt det til blandingen og krydder med salt, peber, løgpulver, hvidløgspulver og evt. lidt røget paprika hvis man er til den røgede smag. Jeg bruger det især når jeg ikke kan skaffe A&As røgede sk*nka, men den anden.

Det smager utroligt godt i en sandwich, på rugbrødet og i en kold brødtærte eller serveret som små sandwich pindemads hapser.