Facon

Vegansk bacon aka facon og lækon

Ingen grund til panik! Som veganer er der ikke meget man behøver at vinke farvel til. Det meste vi kender fra den danske madkultur kan nemlig veganiseres. Det betyder at du kan få de velkendte lækre smagsoplevelser, men uden at gå på kompromis med dyrevelfærd. Her er fx en vegansk version af bacon som ikke kræver særlig mange ingredienser og heller ikke er spor besværligt at lave. Det er opfundet af parret Kasper og Karina i Danmark – dem der står bag bloggen veganer.nu

De gav opfindelsen navnet lækon eller på engelsk laekon. De delte så deres vildt lækre opskrift gratis på forskellige veganske facebook sider og siden da har opskriften spredt sig verden rundt. Dog vidste jeg det ikke engang da jeg lavede det her lille “bacon” eksperiment – da de mange engelske opskrifter jeg lod mig inspirere af ikke nævner at det er en dansk opfindelse. Se hele historien bag lækon opfindelsen her. Men takket være gruppen ((VEGANSK)) Mad  fandt jeg ud af at det rent faktisk er et par danskere der står bag, hvilket er fantastisk da der i Danmark er den største eksport af grise – og opskrifter som deres lækon opskrift er med til at mindske behovet for bacon baseret på kød. Så endelig gå ind og giv dem masser af kærlighed!

Mange synes det er lidt freaky med de her forskellige typer efterligninger af kød. Som navnet lægger op til forbindes det ofte med noget der er “fake”. For det man ser ligner ikke hvad det er. Men tænker man bare lidt over det, sådan hvor man zoomer lidt ud, så er bacon af grisekød slet ikke anderledes lige hvad dette angår. For når man kigger på bacon i de lokale købmands kølediske, er det man ser også fjernt fra hvad det egentlig er lavet af. Det som bacon kommer fra er nemlig, surprise surprise, en gris. Så faktisk er den her version af bacon endnu mindre en madvare der “lader som om det er noget andet end det er”. Den store forskel er at der absolut ikke var nogen dyr der bevidst kom til skade for at lave den her smagsoplevelse, modsætning til bacon lavet på kød. Så jubiiii for de kreative folk, Karina og Kasper, der en dag tænkte “lad os lave bacon af rispapir i stedet” – Tak tak tak 🙏🏼 Det er jo genialt! Tjek i øvrigt deres vidoe ud – her viser de i detaljer hvordan lækon laves aka. rice paper bacon.

So lets get cooking! Start allerførst med at tænde ovnen og indstille den på 200 grader.

Ingredienser

Faconbasen

6-8 stk rispapir

Tallerken eller fad med kogende vand

Marinaden

2 spsk smagsneutral kokosolie

2-3 spsk kogende vand

3 spsk soyasauce

1/2 spsk sirup

2 spsk gærflager

1/2 spsk hvidløgspulver

1 tsk røget paprika

1 tsk sort peber

1-2 tsk havsalt

1 tsk paprika

Fremgangsmåde

Start med at lave marinaden. Kom alle marinade ingredienserne i en skål. Start med kokosolien, det kogende vand, soyasaucen og siruppen. Rør det godt sammen og tilføj herefter de tørre ingredienser. Når det er blandet godt sammen er marinaden klar.

Forbered nu rispapiret. Kog ca. en halv liter vand og hæld det i et fad.

Læg nu to rispapir ovenpå hinanden og dyp dem i det kogende vand, som var det ét stykke og ikke to. Kan også klippes i strimler først og dyppes ned i det kogende vand to og to sammen i strimler som Karina og Kasper gør her i Deres video om lækon.

Når du har dyppet det i det kogende vand, 0,5-1 minut, eller indtil det bliver blødt… så er de to stykker faktisk blevet “smeltet sammen” til ét.

Skær det ud i strimler med en skarp kniv og mariner begge sider af strimlerne. Strimlerne kan også dyppes ned i marinaden – i en kop – så man får smurt begge sider i én bevægelse. Jeg henviser igen til videoen her.

Start fx med at marinere den ene side og kom dem derefter på en bagerist med bagepapir på, med den marinerede side nedad. Mariner så den anden side

Nu er der kun tilbage at bage de marinerede rispapirsstrimler i ovnen.

De skal have 7 minutter på 200 grader.

Så er der facon!

Nyd fx denne lækre hjemmelavede veganske bacon i en burger med hjemmelavet quinoabøffer og vegansk burgerdressing, i en cremet pastaret, til scrambled tofu, på en veggiepostejmad, i en sandwich eller som topping til salaten eller en lækker suppe.

Quinoa SUPERBURGER

Når det kommer til vegansk mad kan jeg slet ikke styre mig hvad frivilligt arbejde angår. Da jeg arbejdede ude på landet i Island, sidste år, var der kun én lille købmand/kiosk/spisested i ét kaldet “Vegamót”, og der var intet vegansk på menuen. Jeg tilbød derfor at lave opskrift og indkøbsliste til dem, samt en demonstration af hvordan en vegansk burger med lækker hjemmelavet vegansk dressing laves fra bunden.

Udover det tog jeg også lidt billeder af resultaterne og smed op på facebook siden “Vegan Ísland” og appen/hjemmesiden HappyCow – i et forsøg på at gøre de islandske veganere og veganere i hele verden, opmærksomme på at langt langt ude på landet, på vestfjordene, i Island, i en lillebitte by ved navn Bildudalur, kan man få en VEGANSK BURGER 🌱🍔 Der er allerede en del veganske turister og islændinge der har været forbi og smage, udover de lokale non-vegans. Det er virkelig fedt at de veganske vibes kan spredes hvor som helst når som helst i verden med lidt indsats fra os hver især 💚✌️

Bøffen er lavet af quinoa og chiafrø som kaldes SUPERFOOD da det er spækket med protein, omega 3 og alt muligt andet godt! I bøffen er der chunks af svampe, løg og paprika, og så er den krydret rigtig godt. Derfor navngav jeg denne burger SUPER BURGER eller på islandsk “OFURBORGARINN” 🌱💪 Også for ikke at skræmme de lokale alt for meget, da mange har fordomme om vegansk mad og straks tager “nej hatten” på og i et splitsekund adopterer “gå en lang bue udenom” adfærden, når det gælder mad der hedder noget med vegansk.

Jeg fortsætter med mit frivillige arbejde, med at informere og inspirere til veganske alternativer, både på bloggen og blandt mine forskellige lokalområder alt efter hvor jeg befinder mig, som pt er Aalborg.


Her kommer opskriften på burgeren og burgerdressingen så du kan lave din helt egen SUPERBURGER derhjemme.



Ingredienser
– ca. 8 stk. bøffer

400 g quinoa
3 spsk chiafrø
1 løg
1 stk. rød peber
200 g champignon
1/2-1 frisk chili
2 fede hvidløg
evt. friske koriander
evt. frisk bredbladet persille
1/2 tsk smoked paprika
2-3 tsk af hvert krydderi; salt, peber, paprika, chili, sambal oelek, hvidløgspulver og løgpulver.

Fremgangsmåde
Kog quinoaen som anvist på pakken (1 del quinoa og 2 del vand)
Kom de 3 spsk chiafrø i et 500 ml glas med vand i og rør rundt i det med en teske.

Lad det nu stå imens quinoaen koger. Rør blot ind imellem i “chiafrø vand blandingen”, så det bliver godt fordelt i glasset. Det er meningen at det skal ende som en tyk slim som binder quinoabøfferne sammen.

I mellemtiden finthakkes løg, rød peber, champignon, chili og hvidløg. Og det samme gælder de friske koriander og/eller bredbladet persille, hvis du vælger at komme det i.

Varm en pande op, kom lidt olie på, og steg ingredienserne; start med løgene, kom derefter champignonerne i. Og til sidst chili, hvidløg og rød peber. Krydder det godt til med dine yndlingskrydderier eller de krydderier jeg har listet oppe i ingredienslisten.

Hold endelig ikke tilbage med krydderierne! Det kan være det virker af meget, men det kommer ikke til at smage ligeså meget i selve bøffen.

Når quinoaen er færidkogt kommes den i en stor skål. Kom så de stegte grøntsager, de friske krydderurter, og chiafrøslimen ned til quinoaen og bland det hele godt sammen.

Nu kan du begynde at forme dine bøffer og stege dem på panden.

FIF: Hvis du synes “veggiedelledejen” er for våd eller slimet kan du komme lidt mel eller havregryn ned til blandingen (for glutenfri version; kikærtemel, quinoamel eller glutenfrie havregryn). Jeg har dog lavet dem helt uden mel eller havregryn, så det kan man også sagtens. Men nogle kan godt lide at dejen er lidt mere tør at arbejde med, så dette fif er til Jer.


Jeg plejer at stege mine bøffer på mellem varme i lidt olie, på begge sider indtil de er klar.

For ekstra EKSTRA crunchy quinoabøffer kan de kommes i ovnen efter stegningen i 15-18 minutter på 200 grader.

Burgerdressing

1 dl neutral økologisk soyamælk
2-3 dl neutral solsikkeolie
1 tsk citronsaft, æblecidereddike eller hvidvinseddike
1-2 tsk agave sirup
2 spsk dijon sinnep
4-5 spsk ketchup
2-3 tsk all around krydderi
2 tsk maldon salt eller havsalt
1/2 tsk sort peber

Kom alt undtaget olien i et højt glas. Stavblend det hele i 1 minut. Hæld derefter, i en ultra tynd stråle, olien ned til blandingen mens du fortsat stavblender. Gør dette indtil blandingen transformeres til en tyk konsistens ligesom mayo.


Nu mangler du bare at skære lidt salat, tomat, løg og agurk – eller hvad du nu kan lide at komme i en burger… og du er klar til at nyde din lækre hjemmelavede SUPERBURGER!

Vegan enchiladas

Ingredienser

Fuldkornstortillas

Hot salsa sauce

Pizza sauce

Violife pizza planteost eller A&As

500-1000 g svampe

1-2 rød peber

1/2 glas Soltørrede tomater

1/4 glas hvidløg i chilliolie

lidt eddike

peber

cayenne peber

hvidløgspulver

løgpulver

all-around

Fremgangsmåde

Skyl og skær grøntsagerne. Start med at stege svampene i lidt eddike. Krydder og tilføj rød peber, hvidløg og soltørrede tomater.

Så er fyldet klar til at komme på en tortilla med salsasauce

Så på tortillaen er der salsasauce eller pizzasauce… eller en blanding – du bestemmer!

Fyldet kommes derefter på, som i mit tilfælde primært består af svampe. Men det kan være lige de grøntsager du ønsker. Det smager også godt med bønner!

Og så lidt revet planteost indeni. Men husk at gemme noget til toppen! Det gælder både saucen og osten.

Derefter foldes tortillaen rundt om fyldet og lægges på et bagepapir på en bageplade, således at samlingen vender nedad.

Kom derefter lidt salsa suace eller pizza sauce på toppen og lidt revet plantost.

Så er de klar til at komme i ovnen, i 15-18 minutter på 200 grader

Så er de klar!

Cremet pastaret med svampe

Her er en opskrift på en lækker glutenfri cremet pastaret med krydrede svampe.

Ingredienser til 3 store portioner

2 pakker glutenfri penne fra Urtekram

4 paprika

300-400 g champinogner og brune svampe

3 rødløg

4-6 stk. soltørrede tomater

Fremgangsmåde

Bring vand til at koge i en gryde, til pastaen. Imens; Skyl og skær løg, svampe og paprika. Svits løgene på en pande og tilsæt derefter svampene. Når de er stegt, tilsættes paprika.

Krydder med fx Maldon salt, pebermix, all-around, cayenne peber, chilliflager, løgpulver, hvidløgspulver og basilikum… eller med dine yndlingskrydderier.

Kom pastaen i det kogende vand og kog i 14 minutter.

Serveres evt. sammen med en lækker salat.

Her er fx en salat bestående af salatmix, persille, cherry tomater, hvidløgs stykker som har ligget i chilli olie, bønnemix, avocado og soltørrede tomater. Med en lækker fransk salatdressing blandet godt sammen med salaten, som består af olivenolie, hvidvins eddike, 3 fede hvidløg, 2 tsk dijob sinnep, maldon salt og pebermix.

Grøntsagsbøffer af juicepulp

I dag lavede jeg mig en juice ud af random grøntsager jeg havde i køleskabet. Det blev til en juice med rødbede, gulerødder, grønkål, tomater, blommer og æbler

Normalt ryger pulpen i komposten, men i dag fik jeg lyst til at lave grøntsagsbøffer ud af det i stedet

Tog alt det søde ud af massen og en del af grønkålen fra, så der var en jævn blanding af pulp fra gulerødderne, rødbederne og grønkålen

Til at starte med rev jeg 3 stk kartofler og kom i, samt en god håndfuld gærflager og kikærtemel

Derefter hakkede jeg et løg og rev 3 fede hvidløg og tilsatte til massen

Jeg kom derefter lidt olie og mere kikærtemel i, samt følgende krydderier

(Løgpulver, hvidløgspulver, all-around, pebermix, cayenne peber, chilli og røged paprika)

Derefter stak jeg hænderne i, blandede det godt sammen og æltede massen

Jeg formede en stor rund kule og formede 11 grøntsagsbøffer ud af den

Derefter kom jeg masser af ama plantefedt på panden og stegte dem på laveste temperatur indtil de så færdige ud

Lige nu har jeg et elendigt komfur, hvor alt næsten brænder på. Så kan ikke lige sige hvor længe jeres skal have. Men snart får jeg et nyt, hvor jeg vil eksperimentere med tiden og varmen og opdatere denne opskrift

Jeg beklager at jeg ikke har præcise mål på hvor meget af det ene eller det andet der skal i, men jeg håber at du alligevel får noget ud af min metode og billeder. Jeg er sådan en som jammer der ud af i et køkken og sjældent følger en opskrift.

Måske du også er en køkken jammer… og så behøver jeg ikke at sige at disse grøntsagsbøffer kan laves af what ever du lige har.

Jam away in the kitchen 🌱💜🐮

Og skååååål i grøntsagsjuice!

Ps. Hvis du savner blodig smag, kan du bare rive din finger når du anvender rivejernet… så skal du få blodige bøffer 💉🍔🔪🌱💜🐮😁

Kikærte madvaffel

1 -2 dl kikærtemel (Kan købes her: Grønthandlere, Føtex, Helsekost, Salling mv.)

1,5-2 dl vand eller plantemælk

1-2 spk gærflager* (Kan fås i Helsekost)

1-2 tsk røget paprika

3 tsk løgpulver

3 tsk hvidløgpulver

Evt. lidt tomat pure

Peber, cayenne peber og chilli alt efter hvad man er til

Evt. Sort Himalaya salt, hvis man ønsker en æggesmag! ** (Kan fås i Helsekost

14695406_10154471723635359_6626959586478548148_n

De tørre ingredienser kommes i en skål, hvorefter væsken tilføjes

Rør sammen og kom i vaffeljern

Konsistensen på dejen skal være tyk, men stadig flydende. Prøv dig frem 🙂

FIF: Smør vaffeljernet med plantesmør eller olie, så dejen ikke sætter sig fast!

Så har du lækre madvaffler som kan spises på rugbrød eller med lækker salat ovenpå… ja, eller bare spise dem som de er, evt. med lidt ketchup til

Min favorit er en rugbrødsmad med plantesmør, ketchup og barbecue sauce + kikærte vaffel

14681598_10154471723780359_8797516547598131986_n

Det lyder mærkeligt… men nøjh det smager godt! Prøv det lige!!

14681892_10154471723740359_2099252367141385856_n

Kan også godt lide en vaffel med pesto, avocado, persille, tomat, agurk og hvidløg

Man kan selvfølgelig også lave pandekager ud af denne opskrift, hvis man ønsker

Faktisk er det noget man indenfor den veganske verden kalder en vegansk omelette

Man kan nemlig snildt lave det som omelette, med lækre grøntsager i

Steg blot ca. 2-3 min på hver side på middel varme med låg på

Brug så låget til at vende din pandekage… så den ikke falder fra hinanden!

Bon appetit og tak fordi du vælger vegansk for de mange herlige indvider i verden som fortjener at leve 💚🐮🐔🐥🐷🌱

Tak tak tak ❤️

YDERLIGERE INGREDIENS OPLYSNINGER * **

*Gærflager kan købes i Helsekost

14590315_10154471761835359_7926366972490968614_n

Gærflager anvendes som smagsgiver i sovs, brød, tærter, pesto, bønnepostej mv. fordi det giver en ostesmag… og udover det er det en smart kilde til protein, B-vitamin, selen, kalium, zink og jern

14708098_10154471761840359_2008816137212076410_n

** Sort Himalaya salt Fekete só kan købes i Helsekost butikker

Salten anvendes hvis man ønsker en æggesmag. Denne salt indeholder nemlig svovl som giver en æggesmag og æggelugt! Det kan bruges i alle retter hvor man ønsker æggesmag. Fx i en hjemmelavet vegansk mayonaise 🙂 Namm namm namm!

14666040_10154471723675359_6520466475026387248_n